Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Valdemar
Vedel
raturværker i mange Sprog atter og atter for saaledes
at beherske dem som Raastof, og dette er endda den
ringeste Part af det Studium, som ligger bagved Bogen;
de mangfoldige forskellige Synsmaader, hvorunder
Stoffet i vore Dage er blevet bearbejdet, filologiske,
etnografiske, krigs-kultur- og literatur-hlstoriske,
er ham bekendte og anvendes skiftevis af ham, alt
efter hans Behov. Han synes at kunne Alverdens Sagn,
Heltesange og Sagaer udenad. Saasnart han nævner
et Træk af en eller anden Art, f. Eks. frugtesløse
Forsigtighedsregler for at værne sig mod Skæbnen,
saa har han paa rede Haand Eksempler i Hobetal fra
Grækenland, Palæstina, Persien, Tyskland, Norden,
fra Oldtid og Middelalder, fra Myter og Viser. Han
udtaler aldrig en Almensætning uden at belægge den
med en halv eller hel Snes Bevissteder.
Den næste gode Egenskab, Vedel lægger for Dagen,
er hans filosofiske Evne til at abstrahere, det vil
sige udfinde de væsenlige, afgørende, bestandig
tilbagevendende Træk. Han giver Heltedigtningens
almene, men gennemførte Sjælelære, viser af hvad
Slags Livsforhold denne Digtning fremgaar, hvorledes
Krigen og den Art Kultur, den i oprindelige Samfund
medfører, ligger bag den, hvorledes Billedet af
Helten former sig, hvilke Egenskaber, der tillægges
ham og hvilken Skæbne, hvad Betydning Slægts-aand og
krigersk Sammenhold faar, hvorledes Forholdet kan
arte sig mellem Konge og Kriger, hvilke Muligheder
Forholdet til Kvinden paa dette Standpunkt rummer
osv. osv. Man føler helt igennem, at Forfatteren ikke
blot er en Mand, som sidder inde med megen Kundskab,
men en Mand, som kan tænke skarpt og klart.
Der turde være nogle Indvendinger at gøre mod Vedels
Metode.
Rent stilistisk afstedkommer den nødvendigvis en vis
Enstonighed. Værkets Formaal er jo at opstille de
for alt Helteliv i Sagn og Digtning fælles Træk. Et
saadant Træk rummes i en Sætning som denne: Helten
elsker og formelig personliggør sit Sværd. Eller
denne: Helten elsker sin Hest. Saasnart en saadan
Sætning er nedskrevet af Forfatteren, skal den
godtgøres, og til den Ende føres vi ufravigelig
gennem Eksempler af Homer, Bibelen, Rolandskvadet,
Chansons de geste, Firdusi, Nibelungenlied,
Mahabharata, Kalevala, Byliner, engelske, arabiske,
spanske, tatariske Ballader, Edda, Sagaer osv. Efter
Stadfæstelsen af hvert nyt Træk modtager vi med andre
Ord af Forfatteren en ny Rund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
