- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
269

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Valdemar Vedel
269

rejsebillet, der fører os fra Danmark til Island,
fra Grækenland til Finland over England og Frankrig
til Rusland, Jødeland, Persien, Indien og tilbage;
saaledes ustandseligt paa hver tredje, fjerde Side,
ja stundom i en eneste Sætning, naar det hedder:
«0g som den stærke Nordmand i Lejrehallen beskytter
den lille Høtt mod Kæmpernes Raahed, saaledes befrier
Perseus Andro-meda af Havuhyrets Vold og Kong Didrik
Løven af Dragens Klørf> i alle de gamle Sagnhelte
er der allerede et Stykke af Kong Arthurs vandrende
Riddere.»

En vis Svimmelhed bliver for Læseren Følgen. Han
faar aldrig Lov at slaa sig til Ro ved noget Indtryk,
dvæler aldrig tilstrækkeligt længe ved en Skikkelse,
en Begivenhed, en Kultur. Det er som om en Valse
uophørligt blev drejet.

Og dvæler Forfatteren nu og da lidt længere ved
Værker, han øjensynligt nærer Forkærlighed for, som
Rolandskvadet eller mangen fransk Chanson de geste,
saa har man ikke den rette Fornøjelse deraf, fordi
han i en saadan Genfortælling nødvendigvis tager
adskilligt mere med end der strengt taget behøvedes
til Oplysning af det Grundtræk, han denne Gang skal
bevise Tilstedeværelsen af; og det i og for sig
ingenlunde Vidtløftige kommer saaledes til at gøre
Indtryk af Vidtløftighed. Intet meddeles jo nemlig som
ellers i historiske Skildringer for dets egen Skyld;
Alt anføres kun som Eksempel.

At det maa være saa, ligger i Tværsnitmetodens
Natur. Men angaaende selve Tværsnittets Berettigelse
opstaar undertiden en Tvivl. Det betyder mindre, at
selvfølgelig de færreste Træk lader sig eftervise
nøjagtigt allevegne; undertiden maa Læseren
nødvendigvis nøjes med en mindre omfattende
Rundrejse. Men Hovedsagen er denne: Begrebet
Heltedigtning bestemmes af Vedel saa rummeligt, at ind
under det falder Frembringelser fra 800 Aar før vor
Tidsregning indtil 1400 Aar efter den; med andre Ord
Begrebet spænder over mer end to Tusind Aar. Først
synes det f. Eks. som indskrænkedes det til den
upersonlige, kor-agtige og sociale Nationaldigtning;
saa optages stadigt de islandske Sagaer som Stof,
og saa indrømmes det tilsidst, at Sagaer som Njal og
Laksdøle i deres hele Komposition er voksede langt
ud over oprindelig Folkepoesi. Der findes med andre
Ord hos Forfatteren en vis Vilkaarlighed i hvad han
medregner og ikke medregner til Heltedigtning. Hans
Tværsnit, der lægges gennem et Tidsrum af Aartusinder,
bliver nødvendigvis saa bølgeformigt som Ens-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free