Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Peer Scavenius
her i Bogen intet at gøre, og det er derfor urigtigt,
at den hele Fremstilling stræber derimod.
Hr. Scavenius besidder øjensynligt Evner, som ikke
er almindelige i den danske Ungdom, Eventyrer-Blod,
Vovelyst, Foretagelses-aand. Han har dernæst Anlæg
som Fortæller, et godt Blik for Ejendommeligheder, en
Del lagttagelsesgave, nu og da Glimt af Lune, endelig
fremfor Alt Naturlighed og Trang til selvstændigt
Syn.
Teoretiker er han ikke, og vil han neppe nogensinde
blive; Skribent er han endnu heller ikke, men han kan
maaske udvikle sig til det. At han ikke er Teoretiker,
viser hans Bogs to første Kapitler om Liberalismen,
Socialismen, Anarkismen, Frilanderiet osv., der med
en umaadelig Overlegenhed affærdiger de forskelligste
Synsmaader og siger uhyre Menneskegrupper de bitreste
Sandheder. Desværre faar man ikke her rentud
at vide, hvad det er, man egenlig skal mene. At
Forfatteren endnu ikke er Skribent, viser hans
især i Bogens Begyndelse skrækkeligt dilettantiske
Sprogbehandling. I den første Linje taler han om
enragerede Beundrere, ret som skrev han Breve til
Nationallidende fra Paris. Han siger «halvandet
Tusind Aar tilbage«, naar han mener «for - siden»,
skriver «udbytte», naar han mener «udnytte», taler
om «Kærlighed mod Næsten», staver Sedan med Accent
over e’et som en Tysker, skriver ^komplet Idealist»
som en Handelsrejsende og afgiver til en Haandbog i
den danske Stil følgende advarende Eksempel: «Det
er skikkelige Dyr, naar de blot ikke tirres eller
forskrækkeSj thi saa kender de ikke til Frygb. Det
bør paa-skønnes, at han dog ikke, som en af de mest
ansete og fortyskede yngre danske Forfattere, skriver
smædefuld, naar han mener forsmædelig.
Alligevel har han som sagt Evner, der lover,
at der kan blive en Skribent ud af ham. Vistnok
vrager og sigter han ikke sit Stof, tager for meget
med, indfører ikke sjældent Personer, der for os
ikke bliver andet end Navne; men han udmaler visse
afgørende og Bogen beherskende Situationer med største
Anskuelighed. Saaledes straks ved Foretagendets
Begyndelse Optrinnet i det store Øllokale i Hamborg,
hvor Togtets Opfinder og Medlemmerne deraf forestilles
for os under en stadig Klapren af Ølkrus og i en Damp
af Tobak. Hertzka er her fremført med faa Streger, men
fortræffeligt, og man forudføler, at hvad han sætter
i Værk maa mislykkes lige saa fuldt som det beslægtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
