Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det unge Slægtleds Syn paa Samtiden
275
DET UNGE SLÆGTLEDS SYN PAA SAMTIDEN
(1902) ’
Jo mer i Danmark som andensteds Romanen blot bliver
en Form af Sjælestudium, des større Interesse har det
hos de unge Forfattere, der røber utvetydigt Talent,
at efterspore den Grundopfattelse af det samtidige
Samfund, der ligger bagved Skildringen. Det er i den
Henseende lærerigt at sammenligne Laurids Bruuns nye
Bog Kronen med Carl Thalbitzers Den gamle "Verden.
Laurids Braun^ hvis Bog allerede har fundet fortjent
Paaskønnelse, har skrevet i ikke mindre end seksten
Aar, før han nu er trængt afgørende igennem, og
har vel hidtil hyppigst dvælet ved Skildringen af
unge Samtidiges Udviklingshistorie; men Stoffets
Iscenesættelse var af den Art, at det flød over i
Dagliglivets Virkelighed. Han har denne Gang følt
Trang til at anbringe en forsvarlig Rampe mellem
Scenen og Tilskuerpladsen, og dette er kommet ham
tilgode. Hans Arbejde har faaet den Fjernhed over
sig, der gør det overskueligt og helt; det deler
sig for Øjet i klart afgrænsede Masser, og skønt
det mindre vil fremstille Skikkelser end meddele
Livserfaring i Form af Livsfilosofi, staar de faa
Hovedskikkelser anskuelige og faste. Det er en Bog,
der kun middelbart henvender sig til en særligt dansk
Læsekres, og derfor en Bog, som vistnok i Oversættelse
vilde behage et tysk Publikum, da Bogen er henlagt til
et fantastisk Tyskland og der i hele den monarkiske
Grundopfattelse er noget Tysk. Men iøvrigt er det
en Bog med almenmenneskelig Rækkevidde, grundigt
moralsk i Anlæg og Bygning, forsaavidt den lader en
ubarmhjertig Nemesis gennem Slægtled forfølge Brøden,
og saare sørgmodig i sin Livsopfattelse, da den
viser, hvorledes netop de Bedste under Skæbnernes
Sammenknytning kommer til at ligge under, som det
moderne Samfund er.
Idet Bogen har fjernet sig stærkt fra den kendte
Virkeligheds Forhold, er den i vel høj Grad bleven
Roman, og det virker derfor en Smule underligt, naar
Navne paa virkelige, os alle bekendte, Skribenter
slynges ind, især maaske fordi nogle af dem som
Nietzsche er misopfattede i en saadan Grad, at man
skulde
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>