Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Det unge Slægtleds Syn paa
Samtiden
tro, Forfatteren aldrig havde læst dem; man faar det
Indtryk, at i Romanens unævnte Land tager de literære
Foreteelser Nsig bagvendt ud. Med større Kunst er
i Saadanne Bøger som Elémir Bourges’s Le crépascule
des dieux og J. H. Rosny’s Une reine, der ligeledes
foregaar ved Hoffer i et fantastisk Tyskland, altfor
tydelige Virkelighedselementer holdte udenfor.
Naar danske Romaner skal holdes noget paa
Afstand udenfor den hjemlige Virkelighed, sker
det iøvrigt forbavsende hyppigt, at de (fra Hauchs
Guldmageren til Drachmanns Kitzwaldé) henlægges til
Tyskland. Rigtignok er Indtrykket af disse Bøgers
Skikkelser omtrent som det af Kaptejn og Mandskab paa
Dampskibet mellem Gedser og Warnemunde, siden Tyskerne
købte Edda - vemodig Ihukommelse! - kun Uniformen er
tysk.
Frygten for at se Riget og dets Fremtid overskyllet af
en fra Hoffets Damer udgaaende Pietisme, der dræber
alle Kulturspirer, turde ikke stamme fra Studiet af
fremmede Forhold, selv om Sceneriet er udansk.
Til Sydtyskland er Scenen henlagt i den Roman, hvormed
Carl Thalbitzer debuterede Aar 1900, Slægtens Sidste,
en godt sammenstemt Bog, en Studie over sjælelig Uro,
sjælelig Forfinelses Verdenssky og Usikkerhed under
Dragningen fra modsatte Poler, det Hele gennemtrængt
og baaret af Musikdyrkelse. Derefter er han med sin
Fortælling Den gamle Verden vendt tilbage til Danmark
og har tilstræbt en Art Psykologi af to hjemlige
Slægtled, hvis Væsen yderligere fremhæves ved den
Folie, som afgives af til Udlandet forsprængte eller
fra Udlandet hjemvendte Danske og halvvejs Danske.
Det Værdifuldeste i Bogen er vistnok Sjælestudiet
af den unge mandlige Hovedperson Otto Felsen, en ret
sammensat Fyr, af ydre Skikkelse Undermaaler, derfor
dobbelt forfængelig; paa én Gang yderst radikal og
yderst ærgerrig, indtil hans Ærgerrighed gør det af
med hans Radikalisme; lidenskabeligt optagen af Tanken
paa at gøre Effekt, og dog inderst inde slap, som
ellers kun Mageligheden er det. Der er forsøgt noget
Typisk i Skildringen af ham, og Hensigten er naaet.
Med stærkere Farver og med stor Sikkerhed i
Penselføringen er den kvindelige Hovedperson malt,
Maud Sperling, en Englænderinde, som paa fædrene
Side er dansk. Hun har de væsen-ligste, værdifulde
Egenskaber, Alvor i Følelseslivet, Dygtighed,
Besluttethed og Hengivelse til sine Idealer. Med
meget betegnende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
