Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det unge Slægtleds Syn paa Samtiden
277
Uvilje mod at blive sødladen og flov har Forfatteren
saa givet denne sin Heltinde udvortes utiltalende
Ejendommeligheder, en lang, knoklet Skikkelse, gul,
læderagtig Hud, farvet Haar, og en grov, ildeklingende
Latter. Han har ogsaa her naaet sin Hensigt at faa
Læseren til at se Skikkelsen for sig. Men det havde
været en Opgave at faa det Ejendommelige frem uden
saa stærkt Eftertryk. Det er jo nu en Gang meget
lettere at male det Grimme end det Smukke; man ser
det af selve denne Bog, hvor den lille., kønne,
danske Pige Ida er bleven til Ingenting.
Vellykkede som lette, men sikre Rids er ogsaa de tre
mandlige Talsmænd for den ældre Slægt, den sløvede,
konservative Kammerherre; Mauds Fader, den gamle
Radikaler med den ikke pletfri Fortid; og endelig
den letsindigt ligeglade Provins-Levemand.
Mest fængslende i denne Bog som i Bruuns Kronen
er dog det Livssyn, der ligger bagved, og som her
er det unge Slægtleds Tvivl om Værdien af, hvad vi
kalder evropæisk Civilisation, den gamle Verdens med
Undertrykkelse og Raahed saa tæt isprængte Kultur. Om
den hedder det her etsteds med et slaaende Billede:
«Er det det Nedarvede, som tynger? Eller skulde
det være, at det Civilisationens Babelstaarn, vi
bygger paa, vokser sig skævt, saa vi en Dag ikke tør
fortsætte?» Herom gælder, hvad Nietzsche engang har
skrevet, at Intet i højere Grad er Kultur end denne
Vantro overfor Kulturen.
De to unge Væsner, med hvem Thalbitzer har Medfølelse,
er hver paa sin Vis Oprørere mod det evropæiske
Samfunds Normer. Den unge Mand, et uægte Barn, har
udviklet sig til Anarkist og er efter Deltagelse i et
Drabsforsøg undflyet til Avstraliens Skove, hvor han
finder en ensom Død. Den unge Pige, som har elsket
ham, Maud, rejser over til Whitechapel-Kvarteret
i London for at vie sit Liv til Undervisning og
Ophidselse af den store nødlidende Befolkning der.
Hovedpersonen i Kronen, en Konges uægte Søn, vilde
omforme det gamle Samfund ved som Opdrager at indvirke
paa den tilkommende Konge, men gaar til Grunde, da
det bliver ham negtet og den religiøse Pietisme i
hans Sted holder sit Indtog som opdragende og alle
værdifulde Kræfter nedbrydende Magt. Han bliver da
Morder og Selvmorder, dræber sit eget Barn i den
Hensigt at skaane det for Livet i et Samfund af
den Beskaffenhed som vort, og da han fejler i sit
Selvmordsforsøg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>