Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Agnes Henningsen
279
hvilken det hellere maatte forblive uspillet, vilde
det gøre betydelig Virkning.
Det har en Hovedperson, som frembyder en værdig
Opgave for en udmærket Skuespillerinde, kvindelige
Bipersoner, der alle er ejendommelige og af hvilke
en er ny, og hvad der heller ikke skader, det bæres
oppe af en Idé.
Den unge Kvinde, om hvem Stykket samler sig, har
Egenskaber, som sjældent forenes. De særligt gode
Kvinder, de, som ofrer sig for andre, er jo sjældent
synderligt erotiske, og de stærkt erotiske sjældent
gode. Fru Burg (hun har uheldigt nok intet Fornavn)
er en ung Enke, hvis inderste Væsen er en Godhed, som
øser ud med begge Hænder af sin Livsfylde; alligevel
virker hun erotisk og har Trang til at elske af hele
sin Sjæl.
Ved en Mangfoldighed af Smaatræk er hendes Væsen
oplyst.
I Hjemmet, hvor Bedstemoderen under den evige
Pengemangel kaster Skygge med sin sorte Næringssorg og
gerne gjorde Alting grimt og surt ved sin Arrigskab
og Haardhed, siger den seksten-aarige Datter: «Naar
Moder er her, saa er det, ligesom vi var rige». Det
vil sige Fattigdommen har aldrig bidt paa Fru Burg;
hun har en saadan Gave til at gøre de andre glade,
at de glemmer Bitterhed og Klynken, naar hun kommer.
Hun lider heller ikke under, ingen Penge at have. Thi
dels savner * hun ikke selv, hvad hun mangler; dels
misunder hun aldrig andre, hvad de har. Derfor føler
endog den letsindige, forfløjne, altfor flygtige Fru
Kjær sig behageligt berørt af hendes Nærhed: «Gud,
hvor det lyser op, naar De kommer ind i en Stue!» Og
den nervøse, ubesluttede medicinske Kandidat Dr. Holck
føler sin Uro stillet, naar han er sammen med hende;
«Det, Fru Burg er ved, det er hun ved. Derfor virker
hun saa beroligende*.
Hun er, siger Datteren, stolt af baade at kunne
klare sig selv og hjælpe andre; «hun er glad med
sit evige Sygeplejesmib. Dog det fineste Udsagn til
Forklaring af hendes Ejendommelighed er det, som er
lagt i Munden paa Minna, en ung Kvinde, der føler
sig truet af nedarvet Sindssyge, og som med heftig,
skinsyg Hengivenhed klamrende sig til Fru Burg ønsker
at tilbringe nogen Tid sammen med hende: «Med dig
bliver alting til glade Begivenheder, at staa sent
op om Morgenen, at staa tidlig op en Morgem . . . Man
skal søge om en mere malerisk Ytring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
