Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Agnes Henningsen *
281
borgerligt beskedne Livsstilling har sin Adel,
samler Stykket sig. Dets Personer forholder sig paa
forskellig Maade til hende.
Der er først Fru Burgs gamle Moder, bitter og
tvær og egenkærlig, der helst vilde benytte det
Rejselegat, som er tilfaldet Datteren, til at
sikre sig en statelig Begravelse. Der er dernæst
Fru Burgs unge Datter, den sekstenaarige Linda,
utaalmodig, opblussende i Hengivenhed og Had, trykket
af Hjemmets fattige Kaar og af Moderens Ungdom,
livstørstig, behagetørstig, ikke mindre selvisk end
Bedstemoderen. Hun vil for enhver Pris forhindre
den Rejse, til hvilken Moderen glæder sig saa meget,
fordi denne i Paris vil træffe sammen med Dr. Holck,
en ung Mand, i hvem hun selv er begyndende forelsket.
Der er videre Dr. Hammel, Læge, sydlandsk Skønhed,
overmaade indtaget i Fru Burg. Fra først af har hun
gjort godt imod ham, senere en kort Stund følt sig
draget til ham, men altid med den Følelse, at dette
ikke burde blive til noget Da hun forelsker sig
i Holck, maa hun til Hammels Pine berøve ham alt
Haab. Han har sit eget halvt flade, halvt jegiske
Vrængemaal og sætter alle Hjul i Bevægelse for at
forhindre Fru Burgs Bortrejse og Samvær med Holck. Han
anvender bl. A. Fru Kjær, som har for-libet sig i
hans kønne Person, og vil bruge hende til at laane
Rejsepengene af Fru Burg for saaledes at forpurre
Rejsen.
Denne Fru Kjær er en Dame, hvis Hjertelag er
en Art Zigøjner-Modstykke til Fru Burgs adelige
Hjertensgodhed. Hun har Kurtisanens Trang til at give
som til at tage. Da hun mindes sine Elskere, udbryder
hun: «Hvor har jeg løbet for de fattige af derø!»
Hun véd, at Folk har meget at udsætte paa hende; men
hun tumler paa denne morsomme og ny Maade med sit
daarlige Rygte: «Der er jo det pinlige ved Rygtet,
at det aldrig lyver. Det kan være forud, tit et
helt Aar. Men jeg efter! Jeg naaer det altid!>
og hun trøster sig derover med denne ikke mindre
pudsige Ytring: «Folk kan sige saa meget, de vil;
de véd dog aldrig det Halve».
Dr. Holck er den smukke unge Mand med tungsindige og
dybe Øjne, paa hvem Linda har kastet sin Kærlighed i
Harme over at se ham i tavs Tilbedelse omsværme hendes
Moder. Han er af de ufrejdige Mænd, tidlig træt og
uden al Foretagsomhed, kuet af ugrundet Angst for at
arve Sindssyge efter sin Fader. Men han har det ved
sig, som faar Kvindeligheden hos den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
