Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm Andersen
289
Naar man læser Titlen Bakkastoget i Norden og véd,
at Bogen skyldes en Literaturhistoriker, kunde
man fristes til at tro, den omhandlede nordisk
Drikkeviseliteratur og hvad dertil hører. Den har
imidlertid et meget vægtigere Æmne, arbejder med
en langt mere omfattende Opgave. Den handler ikke
mindre om Salmedigtning end om Dityramber, ikke
mindre om Blomsterdyrkelse end om Sværmeri. Hvad den
behandler, er med andre Ord en hel Verden af Følelser
og Forestillinger, for hvilken det græske Gudenavn
Dionysos staar som Kendingsnavn, kun paa Titelbladet
lidt utilfredsstillende ombyttet med Navnet Bakkus.
Friedrich Nietzsche er den, hvem det skyldes,
at Dionysos for vor Tids Læseverden er mer end et
mytologisk Navn. I sit dybsindige Ungdomsværk fra 1871
Tragediens Fødsel eller Græker-aand og Pessimisme
imødegik han først og afgørende den i de germanske
Lande gældende Opfattelse af det gamle Hellas’
Væsen. Fra Winckelmann over Goethe, Schiller og
Thorvaldsen var den Opfattelse af Oldtidens Grækere
jo bleven udbredt og efterhaanden fastslaaet, at
Kendemærket for deres Væsen og Kunst var stille
Højhed, uanfægtelig Klarhed og Ro.
Nietzsche hævdede, at der var to Kunstverdener,
Drømmens og Rusens Verden. . Han henførte den
bildende Kunst til Drømmen, Musiken til Rusen. Det
skønne Skins Verden er Lysgudens, Apollons; Rædslens
og den vellystige Henrykkelses Verden hører under
Dionysos. Enten under Indflydelse af narkotiske
Drikke eller under Indtryk af Foraarets Komme fødes
dionysiske Sindsbevægelser. I Middelalderens St. Hans-
og St. Veits-Dansere vaagnede de bakkiske Kor paany.
De skønne Illusioner, Glæden ved Lyset, Kampen for
Lyset er Apollons Rige. Her hersker Maal og Maade,
Selvbegrænsning. Men Naturens hele Overmaal i Lyst
og Kval svarer til Dionysos-festernes Ekstase. Mod
Apollons skønne Behag hos Grækerne stod i Prometheus-
og Oedipus-Myterne, i alle Forestillinger om titanisk
Stræben og Lidelse, af hvilke Tragedien opstod,
noget Dionysisk. Dionysos er Tragediens Gud. Koret,
Dityramben er Sangen, hvori han lever, medens
selve Tragediens Helt ret ofte er apollinsk. Det
Dionysiske er da det Fællesmenneskelige, hvori
Enkeltpersonligheden drukner, derfor det Musikalske;
det Apollinske er Enkeltpersonligheden i sin klare
Selvbevidsthed. Som den bevidst ræsonnerende Tragiker
er Euripides, og som den
G. Brandes: Samlede Skrifter. XV.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
