Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vilhelm Andersen
293
Henrik Pontoppidan ligedan, om hvem det kun
hedder, at han i den Belysning «syntes sundere,
maaske en Kende mere rødhudet end naturligt«. Til
stor Overraskelse maa endog Gustav Wied, de fire
Satyrspils kaade Digter, pænt blive udenfor det
poetiske Bakkustog. Han har nemlig vist os Mennesket
«i rene Naturalier«; Dionysos er Aand og Natur, men
hos ham mangler Aanden. Overgivenheden er der i det
mindste, og i de mange Satyrspil mangler Viddet ikke.
Det viser sig at være en Smule vilkaarligt, hvem
Vilhelm Andersen udnævner til Satyr og Bakkant,
hvem ikke. Naar han saaledes lader Bakkustoget i
Norden drage os forbi, kunde man da maaske - med en
Hentydning til Hyrdinden og Skorstensfejeren - kalde
denne fortræffelige og fængslende Kritiker for alle
Gedebukkebens-Generaloverogandervurderer uden at gaa
ham altfor nær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>