Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En saadan Stilløshed virker forstemmende hos en Forfatter,
der ellers har forstaaet at lægge historisk Farve over sit Sprog.
Han kan som historisk Romandigter skrive sikkert, energisk,
stemningsfuldt et Optrin igennem, nu og da tale som en Seer;
han giver Billeder saa farverige og stærke, som Seeren har
anskuet dem; saa synker han pludselig ned til Ingemanns eller
Carit Etlars Stil: «- Mit Navn er Axel ... Min Vugge stod paa
Sjælland.»
Den skrækkeligste Forklædning, hvori man kan møde den
fortræffelige Fortæller Johannes V. Jensen, hvis Lod (modsat Jon
Briksens) som Følge af hans Begavelse har været den at faa
en udmærket Modtagelse og næsten ingen Modstand møde, er
Forklædningen som Filosof. I denne Skikkelse skyer han hverken
Ild eller Vand; han sværmer for Paradokset som en sand Kristen;
men han har faaet noget imod Fornuften.
Det vilde ikke være rimeligt at opholde sig ved Johannes
V. Jensen som Tænker, i Fald det ikke var i denne Egenskab
alene, at han er optraadt i eget Navn. Det er forunderligt, at
han har gidet forsyne en Samling Avis-Korrespondancer fra Spanien
og Frankrig med et saadant Torveskrig paa Titelbladet som dette:
Den gotiske Renæssance. Men Selvfølelsen kan for en Gangs
Skyld løbe af endog med en saa undselig Mand som Jensen.
Han har i Indledningen til sin Samling og i dens Slutning følt
Trang til at afsløre sig som Teoretiker og Forkynder.
Hvad han forkynder? Engelskhedens Evangelium. Han har
opfundet Englænderne, han har tilegnet sig Englænderne. Han
elsker dem som sit Fund, sine Stamfædre, sine Idealer; han
taler, som om Ingen havde vidst, hvad en Englænder var, før
han nu kom. Han er selv en Slags Englænder, forklarer han;
thi han er Jyde, og Engelskhed er i sit Væsen Jyskhed: Jyskhed
vil da ogsaa i Fremtiden gaa op i Engelskhed. En sand
Jyde har ingen Stammebevidsthed sammen med andre Danskere,
ikke Ære eller Skam tilfælles med de Ødanske. «Jyden stod
altid fædrelandsløs i Danmark». Hvor de Ulykkelige hører hen,
der f. Eks. har en Jyde til Fader og en Lollik eller Falstring
til Moder, oplyser Jensen desværre ikke, og dog turde det
Spørgsmaal ligge ham nær. Men saa meget er klart, at noget
bedre halveret end en saadan Stakkel lader sig ikke tænke. Som
sin Faders Søn er han John of England i den Grad, at ikke Jean
de France var saa fransk som han engelsk. Som sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
