Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moders Pode derimod tilhører han de Øboere, der, som han
udtrykker sig, «altid var den danske Regerings aktive og passive
Basis», hvad rimeligvis er noget ret Fælt - aktiv og passiv
Basis! huha!
I sin Egenskab af Jyde føler han en Blanding af Væmmelse
og Afsky for dem, der lægger Vægt paa det danske Sprogs
Bevarelse i Nordslesvig; han vrider sig af Latter over Omsorgen
for nogetsomhelst «i Provinser, der tilhører Tyskland». Dette er
imidlertid ikke ganske følgestrengt. Denne Væmmelse og Afsky
burde han meget hellere føle i sin Egenskab af Falstring, thi
ogsaa Sønderjyderne er jo Jyder og som Saadanne vel en Tanke værd.
En Mand, der af hele sit Hjerte er Engelskmand, men fremgaaet
af to formentlig stik modsatte Stammer, som jysk Falstring
eller falstersk Jyde, maa nødvendigvis fremsætte Teorier om de
Racespørgsmaal, om hvilke debuterende tyske Doktorer gerne
skriver en Bog. Jensen besvarer disse Spørgsmaal, idet han
uden nærmere Begrundelse, som i Kraft af en Aabenbaring, fastslaar
Almensætninger om Englænderen, Franskmanden, Spanieren,
Amerikaneren. Det Besynderlige er, at medens han opfatter sig
selv som ægte matter-of-fact Mand («jeg føler mig som Organ
for Kendsgerningen»), er alle hans Læresætninger løse Abstraktioner
i den værste tyske Stil fra for hundrede Aar siden.
Hans gotiske Renæssance er Shakespeare. Og Shakespeare
udskiller han saa uengelsk som muligt; han synes ikke at vide,
hvor almindeligt det er blandt typiske Englændere at sætte
Webster og Ford i mange Maader lige saa højt som ham. Han
finder sin engelsk-jyske Lære bekræftet ved, at Shakespeares
Hamlet er en jysk Sagnskikkelse. Og tyskdunkel som en
Schellingianer skriver han: «Den store Hedning, der bandt den blonde
Natur i Hamlet, løste den i Richard III’s Skikkelse ... Richard
III staar i Literaturen som et antitypisk (?) Princip. Hans Moral
er Englands Historie, hans Aandsform er det sejrende Kompromis.»
Altsaa Richards — forøvrigt af Marlowe opfundne — Skikkelse
løser den blonde Natur; hans Skurkemoral er Englands
Historie, hans Aandsform er Kompromisset. Der staar sandelig
Kompromisset, skønt dette ellers ikke plejer at være Ordet for
Blodhundes Fremgangsmaade. Og det bliver ikke klarere, naar
det lidt længere hen hedder: «De perfide Englændere! Ja,
Kompromisset er altid kompromitterende.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
