Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad Johannes V. Jensen lider, gøres til engelsk. Bismarck
kalder han «Englænderen i Tyskland», og uden synderlig Finsans
for Bismarcks Evne til diplomatisk Behandling af Modstandere
skriver han om ham: «Han fik til Opgave at reducere en
Modstander in absurdum. Disputerede han med ham? Han knuste
hans Hoved med Køllen. Bag Bismarck staar den store Goethe,
den tyske Aands Fuldbringer.»
Goethe har dog ikke ret meget at gøre med Hovedknusning.
Men det er et Savn, at vi ikke faar at vide, hvad Engelsk der
var ved samme Goethe.
Som Tænker er Johannes V. Jensen unægtelig kun næstbedst:
stygge Opgylp af ufordøjet Nietzsche-Læsning. Bedst er
han, naar han skriver uden alle Overvejelser om Himmerland
og dets Folk.
Allerede hans første Samling var højst tiltalende. Den indlededes
mesterligt med en Fortidshistorie, Skildringen af den unge
Landsknægts Død, og den sluttede simpelt, gribende med Mortens
Juleaften. Dette var paalideligt som Etnografi og skarpt set og
digterisk genfødt i den omformende Erindring. Tidt blot Bønders
Hverdagsliv med deres Alvor og Trods, deres Sorg med
dens Udslag i Drik og Svir, deres hele naturbundne Eksistens.
Hyppigt Lidenskaber, længe tilbageholdte, voldsomme og
ubeherskede i deres forbryderiske Udbrud (I Mørket). Personligst var
maaske et Stykke som Lindby-Skytten, Skildringen af en ganske
med Naturen sammensmeltet Omstrejfer, et Motiv, der gentoges
i En Beboer af Jorden og i den ny Samling varieres i Tordenkalven,
til hvem der allerede henvistes i Den gotiske Renæssance
som til den ypperste Hedning, Forfatteren havde kendt. Jensen
nyder af hele sit Sind slige Væsner, der lever udenfor Samfundet,
sammengroede med Landskabet, og de bliver under hans ganske
vist ædru, men dog digteriske Behandling mærkelige Natursymboler.
Den ny Samling aabnes med Wombwell, tilsyneladende en
ringe Ting, et udenlandsk Menageris Ankomst til en Landsby;
men Historien er skrevet med en Frodighed i Opfattelse og
Udtryksmaade, saa den bliver fængslende og rig. Ogsaa i denne
Samling er der en enkelt Fortidshistorie, Jomfruen; den er god
og virker ikke som usandsynlig, endda den skildrer sære Ting.
Et Par af Fortællingerne er lidt ubetydelige, blotte Anekdoter
(Herremandens Træsko og Syvsoverne), men alle de andre har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
