- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
300

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300 Mathilde Fibiger og
J. L. Heiberg

Den nittenaarige Mathilde Fibiger har sendt den
berømte Digter og Kritiker sit Haandskrift med et
ærbødigt, maaske begejstret Brev. Den Virkning,
som Sendeisen gør paa den snart 59aarige Heiberg,
er ligefrem forbavsende. Han svarer med et to Dage
i Træk udarbejdet Brev paa halvfjerdehundrede trykte
Linjer, en betaget, næsten forelsket Mands Brev. Han
har aldrig set den unge Dame for sine Øjne, han
har alene hørt sige om hende, at hun er «en nydelig
Pige», men disse magre Ord viser sig tilstrækkelige
til i Forening med Brev og Manuskript at sætte hans
Indbildningskraft i heftig Bevægelse. Straks han
faar Svar, afsender han paany en næsten lige saa
lang Epistel, og nu fortsættes Brevvekslingen saa
lidenskabeligt, at han tilbringer tre Søndag Aftener
i Træk med at skrive til Frk. Fibiger, ja, hun faar
i denne deres Bekendtskabs første Maaned ikke mindre
end seks Breve fra ham.

De har endnu aldrig set hinanden. Men allerede
forekommer fra ham til hende denne Vending: «Kan
De ikke fatte, hvad jeg føler ved at have en
Hemmelighed med Dem?» og fra hende til Søsteren
denne Bemærkning derom: «Nej, jeg fatter det ikke,
men det behøves heller ikke. Det Guddommeligste,
Helligste, er os jo ufatteligt.» Heibergs Beundring
naaer et Højdepunkt i Udbruddet: «Hvo skriver med
saa veltalende Overbevisningsgave som Mathilde b Og
hans Sværmeri stiger med Beundringen. Han beder hende
om, af ham at laane de Bøger, hun ønsker at omgive
sig med, beder hende altsaa tillade ham den dog ret
byrdefulde Oversendelse af disse Bøger fra Kjøbenhavn
til Laaland. Bøgerne vil, siger han, være ham kærere,
naar de ret længe har været hos hende. Han har med
sit astrologiske Hang øjensynligt allerede set en vis
Forudbestemmelse i, at hendes Fødselsdag falder den
13de December, hans den 14de. Han lover at skrive
hende til, saa hun faar Brevet paa sin Fødselsdag,
mod at han modtager et fra hende paa sin. Saa megen
Følsomhed, før de har set et Glimt af hinanden. Ja
Pigebarnet beslutter endog i sin Overspændthed,
at de, naar hun nu begiver sig til Kjøbenhavn, slet
ikke skal ses: «H. vil jeg ikke se. Jeg har skrevet
det til ham. Jeg véd, at jeg slet ikke svarer til det
yndige Billed, han har dannet sig af mig, og desuden
vilde jeg bære mig saa tosset ad.»

Naturligvis saas de ligefuldt straks efter
hendes Ankomst. De meddelte Brudstykker af Breve
viser, at Heiberg har besøgt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free