Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mathilde Fibiger og J. L. Heiberg
301
hende og at hun er kommet i det Heibergske Hus,
hvor en afdød Broder af hende allerede tidligere
havde været jævnlig Gæst. Hvis der imidlertid ikke
er indløbet en Fejl i Fremstillingen, saa har dette
Samkvem ikke strakt sig ud over mere end en eneste
Uge; thi først i Juleferien kommer Mathilde Fibiger
til Kjøbenhavn og endnu «før Nytaar* ophører Heiberg
aldeles med at besøge hende. Søsteren Ilia Fibiger
meddeler sin Broder derom; «Senere fik jeg at vide fra
paalidelige Kilder, at Fru Heiberg offenlig beskyldte
Mathilde for Løgn og for at have ført Heiberg bag
Lyset i flere Ting i sine Breve. Mens Heiberg paa den
mest paafaldende Maade afbrød sine Besøg, vidste jeg,
at han hemmelig - skriftlig - havde anmodet Mathilde
indstændig om at besøge ham i Teaterkontoret. Saaledes
han, mens hun, Fruen, søgte at give det Skin af, at
Heiberg gerne vilde trække sig ud af Sagen, medens
Mathilde væltede sig ind paa ham - stakkels Mand!»
Ilia Fibiger skriver saa til Fru Heiberg og gør hende
opmærksom paa det Urigtige i at omtale en ung Pige
saaledes. Etatsraadinden vil i den Anledning endelig
tale med hende, og det kommer da til Forklaringer,
som Fru Heiberg dog paalægger Ilia at holde saa
hemmelige som muligt, da hun - visselig ikke uden
Grund - var «bange for, at Folk skulde mistænke
hende for Jalousi». Ilia skriver: «Vi kom meget
godt ud af det sammen, skønt jeg nok tror, hun til
Slutningen mærkede, jeg ikke ganske var den kvindelige
Skillemønt, hun først antog. Hun vilde nemlig,
efter at hun havde sagt mig, at hun ikke ønskede,
M. skulde komme oftere der i Huset, absolut have mig
til at love, at vi vilde sige Fo//r, at M. kom der
en sjælden Gang - altsamrnen for M.s Skyld, at den
unge Pige ikke skulde lide i Folks Dom. Jeg fattede
i Øjeblikket ikke Betydningen af dette Forslag, men
svarede dog naturligvis paa det bestemteste Nej,
af den simple Grund, at det ikke var sandt. Hvad
det kunde" gøre til Sagen, vilde eller kunde hun
ikke begribe.» Som man ser, var den virkelige Fru
Heiberg til sine Tider en Del mere verdensklog end
den, som optræder i Et Liv, genoplevet i Erindringen.
Det var, skriver Mathilde Fibigers Søster, haardt
for hende at høre Saadanne Ting. Hun maatte finde sig
deri, fordi den anden «jo dog i sin Egenskab af Kone
havde et Slags Ret - som hun jo rigtignok heller ikke
glemte at bruge»; hun tav af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
