Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Mathilde Fibiger og
J. L. Heiberg
Skaansel mod Heiberg, medens Fru Heiberg mente, det
skete af Mangel paa Mulighed til at kunne svare:
«Han havde løjet for Fruen, og hun - det tvivler
jeg ikke paa - løj igen saa smaat for mig,» Og llia
Fibiger samler sit Indtryk af Fruen i disse vægtige
og morsomt træffende Ord: «Der er vistnok meget godt
ved hende, men i den store Stil er hun ikke.»
Hun fortsætter: «Men nu kommer Ulykken. Jeg véd
ikke at forklare det; men det gjorde mig saa ondt
for Etatsraaden. Det er vist grumme latterligt,
men det er sandt. Det syntes mig, at skønt han selv
havde stor Brøde mod M., var der dog ogsaa sket ham
Uret ved hele denne Historie.» Det forekom da llia,
at hun skyldte ham en Slags Oprejsning: «Og saa
skrev jeg tre Gange taabelige Menneske til ham, saa
ærligt, ja saa inderligt som muligt. Men derved, tror
jeg, er Sagens hele Forfløjenhed gaaet op for ham;
han følte det latterlige, og havde ikke Kraft til
en ærlig Tilstaaelse af sin Overilelse, hvorved han
alene kunde faa en ren og fast Fod at staa paa. Han
svarede meget høfligt, men temmelig flovt. Og jeg
blev ligesaa dum som før.»
I Virkeligheden er det Skete ikke vanskeligt
at gennemskue. Paa at den stakkels sværmeriske
Mathilde Fibiger skulde have faret med «Løgn» eller
ført Heiberg bag Lyset med «Ting i sine Breve» er
der vel intet fornuftigt Menneske, der tror. Hvad
der adskilte ham og hende er ligesaa tydeligt og
utvetydigt, som hvad der drog dem til hinanden. Det,
som mest overrasker, er Fru Heibergs Ekspedithed. En
ung Pige sender Heiberg et Haandskrift. Brevveksling i
en Maaned, Omgang i en Uge. Saa slaar Fruen ned som et
Lyn. De fyrretyve Aar, der er mellem Heiberg og Damen,
synes hende ikke nogen tilstrækkelig Borgen. Hun
stikker uden Tøven Hymens Fakkel lige i Næsen paa
den unge Frøken.
Ligesaa tragikomisk er den hjælpsomme Etatsraads
Stilling - og i Grunden mere overraskende. Ingen
Mand indtog i levende Live en stoltere Holdning
til Læseverdenen. Altid syntes han overlegen
og behersket; aldrig en Bekendelse; altid et vel
af-laaset Privatliv. Og nu efter hans Død forelægges
Aktstykkerne til denne snurrige Forlibelse fra hans
60de Aar, en Forlibelse, som fænger, uden at han
blot en eneste Gang har øjnet Genstanden, slaar ud
i Flammer, saasnart han faar hende at se, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
