Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Sophus
Claussen
Jørgensen selv har vistnok endnu ikke sagt det sidste
Ord om sit Standpunkt som Digter og Aand. Ogsaa
han har som alt Levende været under hvad Ibsen i
Lille Eyolf kalder Forvandlingens Lov. Han begyndte
som virkelighedsgengivende Fortæller og som halvt
naturvidenskabelig Poet, men fandt saa dybere liggende
Lag i sin Natur, da han begav sig ind i den indre
Beskuelses Verden. Han føler sig bedst tilpas i Natten
og Mørket - en Nat som Polaregnenes halve Aar igennem
uafbrudte - han er bleven Stjernedyrker; hans Musa
er Himmeldronningen; hans Blomst er Natviolen. Det
er kun faa Aar siden, at han i hvasse og meget
spydige Ord angreb Dr. Vedel, da denne optraadte
som en ny religiøs og moralsk Tidsalders Herold;
kort Tid derefter overbød han Forgængeren, hyldede
Forsagen indtil Naturfornegtelse, Rettroenhed indtil
Katolicisme og hvad han kalder den religiøse Følelse
af Livets Evighed indtil Sværmeri.
Har de to nævnte Digtere end ikke kunnet glæde sig ved
?n meget talrig Læsekres, saa har de dog i det mindste
staaet i stadigt Forhold til Publikum. Den tredje
i Gruppen, den af Naturen livsgladeste iblandt dem
og den, hvis Talent er lettest fatteligt, har hidtil
endog maattet savne den beskedne Opmuntring, som det
er for en Poet overhovedet at faa sine Bøger ud. For
fulde syv Aar siden udgav han en Digtsamling; det er
Alt. Først nu har efter mange Skæbnens Omvekslinger
Sophus Claussens Fortælling Unge Bander-set Lyset.
Ogsaa denne unge Forfatter har Jørgensen stemplet
som En, der er bortvendt fra Livet med dets Larm og
dets brogede Farver, og som i Stedet ganske lever i
det Forgangne og Svundne. Ifald denne Betegnelse er
rigtig, hvad dog tør betvivles, saa hører i ethvert
Tilfælde Unge Bander til et ganske overvundet Stadium
i Glaussens digteriske Livsførelse.
Bogen indledes med et lyrisk Forspil Frøken
Regnvejr, der i lette, kønne, klingende Vers, som
undertiden har megen Stemning, skildrer ungdommelig
Forelskelses Luner, som de raader og spiller mellem
forskellige Par. Et af disse Par har nogen Tid været
forsvundet. Derom hedder det:
Vil I høre, hvor vi var, Børn? Der sang
en Nattergal. Frøken Laura har hørt den - Og
Natten var sval, et Slags forhekset Land; der var
tavse, grønne Lunde. I lidt Lys mellem Løv saa man
Feprinsesser blunde, og midt igennem - tror jeg -
en maaneskinshvid Kanal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
