Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Viggo
Stuckenberg
gaar Ry af hans Bedrifter. Af Samtaler mellem Inger,
hendes Amme, hendes Fader og Munken Felix, der elsker
hende, og hvem hun har tilhørt, erfarer vi, at Inger
er en ung, yppig og trodsig Kvinde, der har kastet sig
hen i mange Forbindelser og atter taget sig tilbage;
hun er haard og overmodig, kan kun elske sin Overmand
og har hidtil søgt ham forgæves.
Først sent om Natten viser den ventede Brudgom sig
i Døren, støvet og saaret, med en Skramme i Panden,
og man begriber med nogen Møje - thi Læseren faar
ingen ligefrem Oplysning - at den Ankomne ikke er
Brudgommen selv, men en omflakkende Ridder, der har
overfaldet og fældet Brudgommen, antaget hans Navn
og nu fremstiller sig i hans Sted. Han gribes af
Lidenskab ved Synet af den smukke og stolte Inger,
der fra første Færd behandler ham med Kulde.
Hun drager ham til sig, fordi hun som han ikke kender
til Anger. Ikke Anger nager ham, men Sjælekval:
Jeg lider blot ej disse tavse Stunder,
hvor Smerten kryber frem i gamle Vunder
og messer orn, hvor kostbar Lykken købtes.
Da sniger sig en Rædsel paa mit Sind,
som selv den Strideste faar lukke ind,
om saa hans Sjæl af isgraat Jernmalm støbtes.
Og han føler det, som om hun og han passer sammen:
Se, derfor vilde jeg en Sjæl som din,
en Sjæl, der er for mig som Fest og Vin,
en fjældfødt Falk, hvis Flugt har aldrig dalet.
Men neppe er de forenede, saa brister Alt for ham som
for hende, Hans Overmagt tæm mer og knækker hende,
hun giver sig til at elske og dyrke ham, vækker
derved hans Lede, og han, der ved sin indre og ydre
Uro har sat al Ting i Borgen paa den anden Ende,
næsten bragt Ingers gamle Fader fra Forstanden og
slidt hendes Nervekraft op, kan ikke udholde Livet ved
hendes Side, er Dag og Nat til Hest paa sine Jagter
og Farter, aldrig hjemme i Ingers fædrene Borg og har,
som han tilsidst uden Skam tilstaar, selv intet andet
Hjem at byde hende. Han støder Munken ned, der har
gennemskuet, hvem han har for sig, og som’. beder ham
fare varligt med Inger; han blæser saa en skingrende
Fanfare ud i Natten, raaber: Til Hest! og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
