Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 Viggo
Stuckenberg
II
(Romerske Scener)
l Tacitus’ Annaler, 13. Bog 44. Kapitel, fortælles
om en romersk Tribun Octavius Sagitta, der dødelig
forelsket i en anden Mands Hustru, ved Navn Pontia,
for Gaver tilkøbte sig først denne Kvindes Gunst,
dernæst dette, at hun forlod sin Mand. De havde lovet
hinanden Ægteskab, men neppe var hun fri, før hun
fortrød sit Løfte, opfandt alle mulige Hindringer og
foregav, at hendes Fader var imod Partiet; tilsidst,
da hun havde Udsigt til et rigere Gifte, tog hun
sit Ord tilbage. Sagitta græd, truede, klagede,
fortvivlede forgæves, tilbød endog Pontia sit Liv,
det eneste Gode, han havde tilbage, opnaaede tilsidst
for alle sine Bønner Tilstaaelsen af en eneste natlig
Sammenkomst, indfandt sig, fulgt af en Frigiven,
med en Dolk skjult i sin Klædning, gennemborede
henad Morgenstunden Pontia med denne Dolk, Saarede
ogsaa hendes Slavinde, der kom til ved Skriget,
og undløb. Da han anholdtes som mistænkt for Drabet,
erklærede hans Frigivne, at han selv havde begaaet det
for at hævne den Haan, hans Herre havde lidt. Denne
den Frigivnes Erklæring havde allerede gjort sit
Indtryk, da Slavinden, som kom sig efter sit Saar,
røbede Sandheden, og Pontias’ Fader, efter at Sagittas
Embedstid var udløben, anklagede ham for Konsulerne
og fik ham dømt som Morder.
I dette Stof har Viggo Stuckenberg fundet Æmnet
til en lille Række Romerske Scener, der viser hans
Talent fra en helt ny Side. Det er lykkedes ham at
give Diktionen en Tidsfarve, et Præg, der tager sig
ud som ægte romersk fra Neros Tid.
Han har omformet Stoffet efter sit Behov, rykket
Anekdoten en syv, otte Aar frem i Tiden for at faa
de Kristnes Tortur i Aaret 64 med som et Træk, der
giver Kolorit og Baggrund; han har gjort Pontia fra
havesyg til koket og omskiftelig, lagt Eftertrykket
paa det kvindeligt Upaalidelige og Løgnagtige hos
hende. Hun er med faa Træk skildret sikkert. Den
Frigivnes ædle Rolle har Stuckenberg strøget. Til
Gengæld har han gjort Octavius stoltere og mindre
umandig, ladet ham overtage det fulde Ansvar for sin
Forbrydelse og udslettet Slavindens Figur.
Der er da en Ventescene - Octavius venter ved
Nattetid forgæves, at Pontia skal komme––som er
helt igennem god,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
