Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Marie Grubbe endnu
engang
Skønt Historikeren end ikke berører, at Saadanne
veldud-rustede Mænd som Steen Blicher, H. C. Andersen
og J. P. Jacobsen har tumlet med Stoffet, er det dog
dem alene, særligt den sidste, hvem det skyldes,
at Læseverdenen medbringer Inseresse til hans
Bog. Hermed skal dog Intet være sagt imod hans
flittige og samvittighedsfulde Tilrettelægning af
det historisk Givne, dér meddeler Lægmanden et nyt
Syn paa adeligt Liv i det 17. Aarhun-dred i Danmark.
Blichers Behandling fjernede sig stærkest fra
det Historiske. Hans En Landsbydegns Dagbog er en
næsten ganske fri Digtning, der ikke blot flytter
Begivenhederne en Menneskealder frem i Tiden, men
uden Hensyn til de rette Navne og Forhold alene
dvæler ved dette Motiv, den adelige Frøkens Fald som
Tjenerens Elskerinde og senere Kone, Omskiftelsen i
hendes Skæbne fra Kongesønnens Brud til Almuemandens
Kælling. Dagbogen har sin Ynde og sit Værd ved den
velvedligeholdte Sprogtone og ved Gengivelsen af den
brave Degns Følelsesliv.
Hos Andersen er Navne og Data rigtige nok; men han har
- som jeg i 1869 tillod mig at gøre ham opmærksom paa
- misbrugt Æmnet ved at behandle det i Eventyrstil
og drukne dets menneskelige Indhold i Raageskrig og
Kragemaal. Dog har han fat paa alle Hovedpunkterne
og har paa sin Vis med ikke ringe Dygtighed benyttet
Holbergs Meddelelse om sit Møde med Marie Grubbe til
en levende Skildring. Da jeg i sin Tid bemærkede,
at denne Kvindes Historie ikke i denne Behandling
kunde komme til sin Ret, men maatte gives dramatisk
eller i Romanform, anede jeg ikke, at kun syv Aar
derefter vilde Fru Marie Grubbe foreligge.
Naar man nutildags har saa magelig Lejlighed til
at gøre sig bekendt med det Stof, som i sin Tid
J. P. Jacobsen møjsomt maatte udforske uden at
kunne naa til en fuldstændig Oversigt derover,
saa fængsler det En, i saa skarpe Omrids at kunne
overskue, hvad han har brugt, hvad han har ændret og
hvad han har tildigtet. Det, han har kunnet anvende,
har han paa ethvert Punkt saaledes levendegjort, at
det Historiske stikker i det Digteriske som Skelettet
i det levende Legem. Det Allermeste er helt hans eget,
og Romanens Værd beror selvfølgelig alene paa det,
som stammer fra ham.
, Ved Sammenligning af Historien med Digterværket
slaar det En, at hvad der i Romanen findes af
finere Sjæleliv og højere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
