Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marie Grubbe endnu engang
321
Følelse ene og alene har Jacobsen til Ophav. Den
/historiske Virkelighed var for alle Personernes
Vedkommende forskrækkelig plat Dernæst bliver det
paafaldende, at trods det Præg af gammel Stil,
der ligger over Romanen, er ikke blot de Optrædende
moderniserede, men selve Tidsaanden er i den langt
mindre barbarisk end den var.
Erik Grubbe, Maries Fader, viser sig i nogle af
Romanens Optrin egenkærlig, raa og svag; nogen
stærkt levende-eller fremtrædende Skikkelse er han
ikke. Historisk var han ondskabsfuldere, langt mere
lumsk og fæl.
En enkelt, meget vidtløftig Retssag røber hans
Lavhed. Slem efter Kvinder som han var, synes han
at have efterstræbt den smukke Datter af Biskoppen
i Aarhus, Dr. Morten Madsen. Da han imidlertid blev
afvist og den unge Pige gift med Magister Kristen
Nielsen, Sognepræst ved Aarhus Domkirke (iøvrigt
en ret simpel Fyr), satte Erik Grubbe af Hævnlyst
et formeligt Bagvaskelses- og Anklagesystem i Gang
mod Bispinden og Præsten. Saavidt man kan skønne,
har der været nogen Fortrolighed mellem Svigermoder
og Svigersøn før Brylluppet. Det synes at fremgaa
af Vidneudsagnene, og vilde jo ikke være noget
i psykologisk Henseende Enestaaende eller Uhørt;
den moderne Opfattelse tager den Art stygge Ting
med Ro. Imidlertid benyttede Erik Grubbe paa den
lumpneste Maade den Omstændighed, at et forraadnet
Foster var fundet paa Kirkegaarden i Aarhus,
til Udbredelse af det Rygte, at dette Foster var
Præstens Barn med Bispinden, som Parret havde ladet
rydde af Vejen. Præsten fik saa Forbud mod at bestige
Prækestolen, og Erik Grubbe som Lensmand sendte ham
til Blaataarn i Kjøbenhavn. 60 Vidner blev afhørte,
Præsten sat i nyt Fængsel paa Erik Grubbes Gaard;
Bispindens Gods og Eje blev beslaglagt, saa hun
tilsidst ikke kunde bjerge Føden til sig og sine
Smaabørn. Først seks Aar derefter faldt Dommen
i Sagen, der godtgjorde, at Intetsomhelst kunde
lægges Bispinden eller Præsten til Last; alt var kun
løse Rygter: de burde derfor i alle Maader fri at
være. Hvem der var disse Rygters Ophavsmand, vidste
Enhver; men derom blev ikke spurgt, og ikke et Haar
blev krummet paa Erik Grubbes Hoved.
Dette var Marie Grubbes Fader. Da hun som spædt Barn
blev moderløs, har hun i sin Opvækst været henvist
til ham og havt et saare slet Eksemplar af Mandkønnet
at skulle vise datterlig Ærefrygt for.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XV.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
