- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
323

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Marie Grubbe endnu engang
323

Viste hun Letsind i at sætte tolv Tusind Daler
(efter Datidens Forhold en meget stor Sum) til paa
kun to Aar, saa hengav hun sig paa Rejsen og efter
Hjemkomsten til grove Udskejelser, som Jacobsen ikke
har kunnet bruge til det Billede af en fængslende,
tiltrækkende Kvinde, han vilde have frem.

Og som han har forfinet Marie, saaledes Sti Høgh. Vi
har en Skildring af ham fra Foraaret 1678, der
viser ham allerede da sunken til ganske jammerlig
Uværdighed. Han havde siden sin Forvisning ernæret
sig som Hushovmester hos en Kardinal, men opsøgte
nu sin fine Broder i Nimwegen og viste sig «gruelig
inclineret til Drik og Kvindfolk uden Forskel*. Han
var bleven Katolik, men skiftede nu Religion
paany. Han tilbragte ufravigelig Tiden med at drikke
gammel Rhinskvin og med to Gange daglige Besøg i smaa
Kipper under Volden, «hel gemene Kanalje-huse».

Ganske uhistorisk er Stedet i Romanen, hvor Sti
Høgh som gammel og pjusket genser Marie Grubbe som
Færgekone. Dette Optrin skal foregaa omkring Aar 1700;
men Sti Høgh var allerede død 1685.

Dersom Jacobsen havde indført Maries lidt ældre
Søster, Sti Høghs Hustru, i Romanen, vilde han,
som det allerede ved dens Fremkomst i 1876 blev
bemærket, have opnaaet en virksom Modsætning mellem
den stille, ærbare, ofrede Søster og den ustyrlige
yngre. Dersom han havde vist os blot et Glimt af
den Mand, der blev Anne Maries Ægtefælle efter at
Sti Høgh havde forladt hende, Jørgen Arenfeldt til
Rugaard, saa vilde Romanen have faaet en sandere
og stærkere Tidsfarve. Denne Marie Grubbes Svoger
var i Modsætning til sin fritænkerske og forfaldne
Forgænger dels en Torsk, dels en streng Troens og
Overtroens Mand, der tilbragte sit Liv med at gøre
Jagt paa Heksemestre og Troldkærlinger, og uafbrudt
havde Skarpretteren fra Aarhus hos sig. Han lod Mænd
og Kvinder pine og forhøre, kastede dem i Vandet for
at prøve, om de stod i Pagt med Djævelen, og lod dem
i Hobetal stege paa Baalet. De talrige os opbevarede
Forhør giver et forfærdende Billede af Datidens
Danmark: Spørgsmaalenes Dumhed, Svarenes Enfoldighed,
Pinslernes Grusomhed, Tommelskruer og Taaskruer,
Lænker og Halsjern, Fængselskældrenes Afskyelighed og
over det hele Røgen fra Troldkvindernes Baal. Meget
betegnende kommer Jørgen Aren-

21*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free