- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
334

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

334 Carl
Ewald

lidt tvungen eller søgt. Der er imidlertid en
Skønhedstørst og Skønhedssans i Naturskildringerne,
der virker velgørende som Modsætning til Fortællingens
Dvælen ved Menneskenes Slaphed og Plathed.

Hvad Carl Ewald behøver for helt at gøre sig
gældende er: noget mere fornemt i Fortællemaaden
og en kraftigere Ejendommelighed i Belysningen af
sjælelige Særsyn. Iagttage kan han.

II

(1902)

Faa alle Omraader i nordisk, særligt i dansk Literatur
med Undtagelse af det egenlige Skuespil findes i dette
Øjeblik et ikke ringe Antal Virtuoser, Folk, der ikke
blot er Kunstnere af Anlæg og Vilje, men som sidder
inde med en saadan Færdighed, i den Grad kan deres
Ting, at de kan slaa ind i de forskelligste Stilarter
og komme godt derfra. Et saa sikkert Herredømme har
de over Sproget. Som i Leg løser de tekniske Opgaver,
hvis Vanskelighed vilde overvælde enhver nok saa
alvorlig og samvittighedsfuld Kunstner, der ikke
var Virtuos. Saaledes har i Norge nylig Knut Hamsun
udgivet en lidt tom dramatisk Digtning paa halvfemte
hundrede Sider Munken Vendt, helt igennem skrevet paa
rimede Vers, der ikke staar tilbage for Ibsens i Brand
og Per Gynt hvad Lethed og naturligt Fald angaar, og
saaledes har i Danmark Valdemar Rørdam nys udgivet
en lige saa stor, lidt fersk fortællende Digtning
Gudrun Dyre, fra Ende til anden paa rimede Vers,
henkastede med en Virtuositet, som forbavser. Hverken
Paludan-Muller i gamle Dage eller Drachmann i vore har
formaaet saa utvungent at fortælle uden at omstille
eller omdanne et Ord for Verseformens Skyld.

* I Sverig er Strindberg den mærkelige Virtuos, der
efterhaanden har forsøgt sig med Massefrembringelse i
alle Kunstarter og som har et naturligt Greb paa at
magte enhversomhelst Form. I dansk Prosa er Herman
Bang ved sin Evne til Gengivelse af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free