Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Larsen
341
altfor raffinerede Stil- og Pastiche-Forsøg som
i Den brogede Bog eller naar han forsøger sig i
fantastiske Virkninger som i Doktor Ix. Men paa sit
mest ejendommelige Omraade, og i de Bøger, hvor han er
ypperst, maa man kalde ham udadlelig som Kunstner. Det
vil her neppe for den mindst velvillige Kritik være
muligt at finde en Trævl at hænge sig i eller en
Enkelthed, der lod sig nedsætte som overdreven eller
ikke naturtro, .
Han kan de forskellige Samfundsklassers Talesprog som
ingen har kendt det før ham. Og gennem Anvendelsen
deraf naaer han til saa fint og omhyggeligt
et Sjælestudium af Proletaren, Skelmen, den
Handelsrejsende, Forbryderen, Smaaborgeren, Poeten
osv. i talrige Varianter, at han lader alle tidligere
Forsøg paa at træffe Tonen hos slige Hovedstadstyper
langt bag sig som blot dilettantiske. Er der noget
som Karl Larsen ikke er, saa er det Dilettant. Hans
kunstneriske Samvittighed er af fineste Bonitet,
og Evnens Træfsikkerhed svarer til Samvittighedens
Finhed. Saaledes er han naaet til indenfor snevre
Rammer at give ypperlig Kunst.
Der er noget ædru og tørt ved hans Væsen, der gør ham
lyriske Opsving umulige. Uvilkaarligt kalder man ham
oftere Kunstner end Digter. Men med sin tørre, faste
Streg er det lykkedes ham at skabe levende Typer. Og
han spænder over el stort Omraade fra det Lavkomiske
og det dristigt Humoristiske til det vemodigt
Stemningsfulde, der rører. I en Skikkelse som Hans
Peter Egskov gaar Holbergs Henrik igen, rigere, mere
uddybet og helt moderne. I to Figurer som Hopsadrengen
og Kresjan Vesterbro har Karl Larsen mesterligt tegnet
den kjøbenhavnske Alfons med hans morende Frækhed, og
den kjøbenhavnske Tyv og Drukkenbolt med hans slette
og hans bedre Instinkter. Paa Forhaand skulde man tro
begge Æmner altfor frastødende til at de i kunstnerisk
Behandling kunde tiltrække; men Karl Larsen har med
Virtuositet løst den vanskelige Opgave. Under hans
Hænder bliver disse Skikkelser trods deres Natur-
a
troskab saa underholdende, at man lytter til deres
skrækkelige Rotvælsk, som var det Musik.
Odin og hans gamle Kæmper er et spøgefuldt Kunststykke
af første Rang, udført med haarfin lagttagelsesgave
og den luneste Sans for Komik. I Skildringer som
denne er det Forstandssiden af Karl Larsens Væsen,
som alene træder frem. Men en Bog som J det gamle
Voldkvarter, hvor Virkelighedssansen ikke er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
