Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Karl
Larsen
Forfatterens Opgave var her endnu vanskeligere end
i En Kvindes Skriftemaal, thi Axel er, skønt et
værdifuldere Menneske end Thora, som Stof mindre
morsom. Han er dannet Gennemsnit. Hans ypperste
Egenskab er en ikke almindelig sædelig Renlighed; han
er en dygtig Kunstelsker, udrustet med en kvindelig
Modtagelighed, iøvrigt forbeholden, uvirksom og gold.
Meget fint er han tegnet som Kunstkender. Da
han vil skildre sin uheldige Brudenat, har han
en Sammenligning med Bocklin; da han vil give en
Forestilling om de lykkelige Dage, han haabede paa,
sammenligner han dem med de Englehoveder, der ses paa
italienske Billeder af et forklaret Liv, det ene bag
det andet i det Uendelige,
Læsningen af hans Levned, der er ganske ærbart
og tomt, er forsaavidt mindre fængslende end
Sysselsættelsen med Thoras Bekendelser, som
Dobbeltspillet mangler her. Vel ser han selvfølgelig
sig selv i gunstigt Lys, men klarøjet, som han er,
nærer han ingen Indbildninger. Læseren kan roligt
godkende hans beskedne Domme om sig selv; her er Intet
at gennemskue, saa meget mindre, som Axel ikke blot
gør Rede for sig selv, men udtrykkeligt klargør og
udlægger sin Hustrus Væsen for os. Vi faar saa at
sige Formlen for hende.
Der var aldrig den mindste Smule aandelig
Selvstændighed i hende. Der var vel en ikke ringe Sum
af Energi, men den vaktes kun ved Forholdet til et
andet Væsen og var inderst inde ufrugtbar. Som Barn og
ganske ung Pige var hun forelsket i sin store Fader,
deraf hendes hidsige Flid, der dog aldrig blev andet
end Lektielæreri, ligesom hendes Musik aldrig blev
andet and taktfast, stemningsløst Klaverspil. Som ung
Kvinde er hun vel kun halvvejs forelsket i sin Mand,
men nok til at ville tilegne sig hans Kunstinteresser,
og dette ytrer sig i Læsning af de Kunsthistorier,
der omspænder Aartusinder, og i Indprentning af
talrige Navne og Aarstal.
Hendes inderste ubevidste Attraa staar til en Mand,
«der kunde have pisket hendes træge Sanser og tørre
Sjæl op til den Fanatismens Brand, som var hendes
Væsens Længseh. Da hendes Mand hverken er i Stand til
at vinde hendes Sanser eller underkaste sig hendes
Sjæleliv, vender hun sig med Uvilje og Ringeagt
fra ham. Hendes Virkelighedssans kaster sig nu med
Fanatisme over deres eneste Barn, en Søn. Da han mere
og mere drages over til Faderen, hvis Væsen gentager
sig i ham indtil den stille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
