- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
348

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348 Edvard
Søderberg

har hans troløse Kæreste, Clara, forladt for at gøre
et rigt Parti. Alfred gengælder paa sin stille, solide
Maade Nancys Følelser, og de forlover sig. I Nancy
har stumt og beskedent Alfreds Ven, Proletardigteren,
ogsaa forelsket sig, men da han ser sort paa Alting,
fordi hans Næse er skæv, og med sin skæve Næse
selv kun opfatter sig som Fortrolig, ingenlunde som
Medbejler, truer ingen Fare Parrets Lykke fra ham.

Faren kommer uforudset fra en helt anden
Kant. Hr. Viktor dukker op indenfor Synskresen,
netop som Nancy begynder at finde den trofaste Alfred
lidt kold, mistænker ham for at længes efter sin
tidligere troløse Kæreste, ikke finder, at han kysser
hende rigtig, og føler sig lidt stødt over, at han
er saa saare sparsom med Beundringsudbrud. Viktor,
som inderst inde er en Slubbert, ødsler derimod med
de Ord, Nancy gerne vil høre, er desuden morsom og
underholdende.

Alfreds Dannelse ligger adskilligt over Nancys; han
drøfter med sin Ven Digteren saa ligegyldige Ting,
som om en Bog er god eller daarlig - «hvad i al
Verden angaar det os! Vi skal jo bare se at blive
gift» - han interesserer sig for Billeder («noget
for Børn!»). Viktors Dannelse er derimod ganske i
Jævnhøjde med den unge Piges; da han desuden er raa
og en Smule fræk, overrumpler han hende i et svagt
Øjeblik, og hun bliver hans - for straks derefter at
fortryde det bittert.

Fru Clara, der er bleven Enke og lidenskabeligt ønsker
at fortrænge Nancy fra Alfreds Side, har udspejdet
hende og opdaget Forholdet til Viktor. Oprørt
forstøder Alfred nu, saa ondt det gør ham selv,
den lille Nancy, der ingensteds i Bogen viser
sig saa menneskeligt smuk som i sin Tryglen om
Tilgivelse. Han, der selv har sagt, at den ene ikke
skal være uskaansom mod den anden, viser sig ved
denne Lejlighed haard og dum.

Nu hagler Ulykkerne ned over Nancy. De dør,
hos hvem hun havde Tilhold, først Moderen, saa
Bedstemoderen. Forholdet til Viktor har havt Følger,
hun skal have et Barn, og ikke med Alfred, men med
den løse Slyngel, hun foragter. Det fødes; hun vil
først afstaa det, men kan ikke overvinde sig dertil;
Barnet bliver al hendes Glæde. Alfred har imens giftet
sig med Clara, er tabt for hende og selv ulykkelig.

Gensyn med Alfred, der forstaar, hvad Uret han har
gjort hende, men svag, som han er, ikke véd at redde
sig i sin behage-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free