- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
349

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edvard Søderberg
349

ligt mislige Stilling mellem de to Kvinder, der begge
elsker ham. Fjolset skyder sig en Kugle for Panden.

Straks derefter dør Nancys Barn. Hun har da tnistet
alt, hvad der var hende kært. En kort Stund vil
hun forsøge letsindigt at glemme og er meget nær
ved at gaa til Bunds, men forstandig og praktisk
som hun er anlagt tager hun sig sammen, modtager
den gamle, rige Grosserers Haand, som hun saa længe
har vraget, og søger sin Trøst i det Velvære, hun
som Fattig-mandsbarn altid har higet efter, og sin
Lykke i at meddele Glæde; thi nu er hun i Stand til
at hjælpe alle dem, hun vil veL

Hendes Livsfilosofi, der har skiftet for hvert Stade
i hendes Liv, idet hun snart har givet Digterne Uret i
deres Lovprisning af Elskov, snart afgjort Ret, former
sig nu til Troen paa, at Betingelsen for Lykke er den,
ikke at jage efter egen Fordel, men indskrænke sig
til at volde andre Glæde. «Alt hvad vi foretager os,
kommen igen som Stenen i Luften. Saa megen Lidelse,
vi tilføjer andre, saa megen falder over os selv.»
Med andre Ord, hun havner i Rigdom og Resignation, og
undte man hende end en bedre Lod end den at søbe den
Kaal, hun selv med saa mimisk Eftertryk har vraget,
man føler sig overbevist om, at hun (som Englænderne
siger) vil «prøve paa at gøre det bedste ud af det».

Finest i Skildringen af hendes Væsen er vistnok netop
denne hendes uafbrudte Lempen af sin Levevisdom efter
hendes Praksis. Hun udvikler først, at hvis hun var
Mand, vilde hun aldrig tage en ikke uberørt Kvinde;
men kommer snart derefter fra Viktor til Alfred og
begriber neppe, at hun forstødes. Hun har forklaret
Alfred angaaende Clara: «Har hun svigtet dig én Gang,
kan hun gøre det igen» - og vil straks derefter med
yderste Lidenskab bibringe ham Troen paa, at hendes
egen Svigten er en Indledning til evig Troskab.

Den Ros skal Nancy have, at hun er en tapper Pige,
ikke af dem, der klynker eller flæber, hvor haardt
end Livet tager paa hende. Hendes Livstraad er
tvunden af meget Graat, meget Sort og altfor lidet
Rødt. Hun fødes med Udsigt til en Baggaard i et
Brøndstrædekvarter og hendes Gang i Livet gaar, som
de fleste andres, gennem trøstesløse Gotersgader og
Kongensgader. Dog holder hun Humøret oppe og trøster
sig tilsidst med en Udsigt til Paris og Florens.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free