Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
Mylius-Erichsen
sinde at gense. Aldrig har de været ham saa
hjertenære. I Afstanden fremtræder alt dette Fjerne
stærkt dragende, og hele den Ensommes Følelsesliv
overfor det undergaar et Højtryk. De samme Væsner
blandt hans Kære, hvem han under Hjemmets Dagligliv
saa komme og gaa med Sindsro, hvem han kunde vise
Ligegyldighed og fra hvem han kunde længes bort,
alle disse aabenbarer sig nu paa den lange Frastand
som hans Livs dyre Klenodier, de eneste Væsner,
paa hvem det for ham kommer an. Medens han kun en
sjælden Gang i yderste Nød og Trængsel tænker paa
Muligheden af, at dette kunde blive hans Undergang,
saa han voldsomt og pludseligt blev revet bort fra det
Liv, han elsker saa varmt og har saa god Brug for,
vender atter og atter som en nagende Pine Frygten
tilbage for, at Posten fra Danmark, den bittert og
længe savnede, naar den endelig kommer, skal bringe
ham Efterretningen om en af de Uundværliges Død.
Helt igennem bæres Digtsamlingen af dette spændte,
kraft-øgede Følelsesliv, usædvanligt i dansk Lyrik,
fordi faa af vore Digtere blot tilnærmelsesvis har
særstillet sig selv i en saadan Ensomhed og Fjernhed
fra Nære og Kære, fra Fædreland og Kultur.
De to Digte Mor og Far er fortræffelige Eksempler
paa Vers, der er gennemglødede af en Ømhed, som
er bleven hedet til Kog under den Afsondring,
der samtidigt har skærpet Erindringsevnen og ladet
alle Billeder fra Barndomsaarene fremtræde klart,
baarne af Følelsen. Der findes en meget værdifuld
Skildring af en Køretur med Faderen over den jyske
Hede foretaget ved Nattetid for ved Daggry at paagribe
en Faaretyv, om hvis Uskyld Drengen med sit Barnesind
ikke tvivler. Overmaade smukt er Digtet om Moderens
Grav, skrevet i et selvopfundet Versemaal.
Ikke mindre fortræffeligt er Digtet om Kjøbenhavn,
Den. store By, paa en Gang malende og stemningsfuldt
med sin varme Klangfarve og sine ny Rim. Det
begynder:
De gamle Bolværksgader om livlige Kanaler,
Børstaarnets Dragehaler, Slotspladsens Lygterader;
bag Kirke-Gravkapellet det skumle Christiansborg! -
Her var det, at Farvellet greb mig som en Sorg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
