Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mylius-Erichsen
353
Medens nu saaledes Opholdet i den øde Egn udenfor
Civilisationen har sat Digterens Følelse i stærk og
frugtbar Uro, har det ikke virket ligesaa gunstigt
paa hans Indbildningskraft. Højst besynderligt er det,
at hvor Mylius-Erichsen i denne Samling ikke skriver
under Indtrykket af stærke Følelser eller ny Syner,
dér lader Fantasien ham undertiden ganske i Stikken
og hans Vers bliver ikke andet end rimet Prosa.
Et slaaende Eksempel er Digtet Klassicisme. Det er
meget naturligt, at en Mand, som oppe i Polaregnenes
ubetraadte Natur har Brug for Vilje, Modstandskraft,
praktiske Evner og Færdigheder af de forskelligste
Arter, ogsaa for Kundskab til Eskimoernes Sprog,
med Vemod tænker paa al den Tid, han uden synderligt
Udbytte som Barn har anvendt paa Kendskab til Latinen
og Græsken; men kun i Grønlands Isverden har han
kunnet tro, dette var et Æmne, som lod sig behandle
i Versets Form. Hans Digt er da ogsaa ganske formet
som en Avisartikel, begynder med Indrømmelsen af, at
Oldtidssprogene beholder deres Værd for Filologer,
men hævder, at Evnen til at tale de levende Sprog,
er det, hvorpaa det kommer an. Derpaa følger en
videre Udredning af Spørgsmaalet i saa farveløse
Vendinger som: «Paa Ære! Jeg vil tage mit Standpunkts
Konsekvenser*.
Kun i tredive Graders Kulde sætter man Sligt paa
Vers. Det Liv og Sving i Indbildningskraften, som
bringer den til at give sig Udslag i syngende Lyd,
maa medføre en Smeltning og Ny-støbning af gængse
Billeder og Udtryk. Stemningen her har været altfor
svag, naar den paa afgørende Steder glipper saadan,
at Digteren «tager sit Standpunkts Konsekvenser*. Nu
og da er ogsaa den ydre Form gaaet i Stykker for
ham, saa der forekommer Linjer, der falder ganske
ud af Rytmen, sorn denne skrækkelige i Digtet om
Kammeratskabet «Vore Karakterers sande Form for
Personlighed*. Ingen vil kunne sige, hvad Versemaal
dette skal forestille. Men maaske er Sligt en simpel
Følge af, at Bogen er skrevet saa langt borte fra
Trykkestedet; dens Digter har jo ikke kunnet gennemse
en Linje Korrektur.
Jeg udtalte i 1891 en Beklagelse af, at Grønlands
Natur ikke var skildret i vor Digtning. Nu er det
Ønske, jeg nærede, opfyldt. Mylius-Erichsen har følt
den Trang til Vovespil, til dristige Oplevelser og
halsbrækkende Eventyr, som er saa sjælden hos Danske:
G. Brandes: Samlede Skrifter. XV.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
