Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
Mylius-Erichsen
Indelukket
Længselssukket stiger mod det kolde Fjæld, der paa
Himlens Rand har trukket en henaandet bleg Pastel.
Dog, denne Bog er ikke Naturbeskrivelse, men Lyrik,
og deri ligger, at Alt er ført tilbage til den Talende
selv; Alt spejler sig paa hans Nethinde, Alt foregaar
i hans Sind. Og han grubler atter og atter over sit
Væsens Runer, stræber snart at raade dem, attraar
snart at lade dem henstaa ulæste. Undertiden naaer
han i sin Selvskildring til Fyndsprog:
En venneløs gaar jeg i Fjendekrig, og fjenderig møder
jeg Vennesvig.
Varmhjertet og tapper, med det Overskud af Livsmod
og Kampmod, som man kalder Heroisme, helbefaren og
prøvet i Modgang, blød i sine Selvanklager, ung i
sin Begejstring, skarp i sine Domme, menneskeligt og
digterisk bevæget, om end stundom fortabt i Rimeri af,
hvad bedre kunde siges paa Prosa - saadan er Digteren
af Isblink beskaffen, og man læser her i hans Sind,
som i en aaben Bog.
Han har udstaaet Savn, som blødagtigere Mennesker
skræm-mes tilbage af; men samtidigt har hver
Fiber og Nerve i hans Legem, hver Evne i hans Aand
undergaaet en Udvikling. Han har indvundet en dybere
Samfølelse med Naturen i dens Storhed og Stilhed
under Ensomheden deroppe, og han har vundet stærkere
Kærlighed til Livet under Polarlandets Sommersol og
i dets Vintermulm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
