Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustav Wied
357
GUSTAV WIED
(1905)
I Fortalen til Gildet paa Solhaug taler Henrik Ibsen
om Kristiania-Kritiken for halvhundred Aar siden og
om en Ejendommelighed hos den, hvis Udspring han
længe ikke kunde blive klog paa: «Vore Kritikere
plejede, hver Gang en begyndende Forfatter udgav
en Bog eller fik et lille Teaterstykke opført, at
ge-raade i en ustyrlig Vrede og at gebærde sig som om
der gennem Bogens Udgivelse eller Stykkets Opførelse
var tilføjet dem selv og de Aviser, hvori de skrev,
en blodig Fornærmelse».
Noget af denne Gnavenhed og Arrigskab synes efter et
halvt Aarhundredes Forløb at have forplanlet sig fra
Kristiania til Kjøbenhavn, og ikke overfor begyndende
Forfattere alene. Det er paafaldende, som Uviljen
overfor de ny Frembringelser er i Stigen hos Kritiken,
og særligt overfor de Bøger, som anslaar en lystig
eller overgiven Tone. Man skærer Ansigter af dem,
som havde man smagt paa noget Surt eller Bedsk. Ja,
der gives kjøbenhavnske Kritikere, i hvis Ansigtstræk
denne Fornemmelse af at smage paa noget Surt har givet
sig blivende Udtryk; de er lutter Bravhed, lutter
Kærlighed til det Gode og Skønne; de har gennemgaaet
et Martyrium ved som en Art højere Smørsmagere at
maatte tage saa meget mislykket Smør i deres Mund,
og nu ser de selv saa beske og harske ud som de Varer,
de har vraget.
Naar Carl Ewald udgiver en af sine humoristiske
Smaabøger, lægger Ansigterne sig næsten uvilkaarligt
i de strengeste Folder. Det er hans Skæbne, ret
ofte at falde i Unaade, og er han falden, saa lader
man ham ligge. Det er da glemt, at han som James
Singleton har anslaaet en lystig, selvironisk Tone,
der ganske er hans egen, og under hvilken han har
sagt Ubehageligheder til højre og venstre paa den
fornøjeligste Maade. Og skriver han en overgiven
Bog om en Gris, saa afvises den med en Alvor, der
var en bedre Sag værdig. Man kan med Rette hævde,
at den Art Bøger ikke er skrevne for Efterverdenen,
at de kun indeholder en skemtsom Blanding af Literatur
og Journalistik, nu og da rammer ved Siden af; men
de morer ikke desmindre ved kaade Indfald, der har
satirisk Næb og Klo. Og de staar i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
