Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 Hannes
Hafstein
sig til Modværge, at han væltede Baaden, hvorved
to Mand af Hafsteins Følge kom af Dage og han selv
blev stedt i Livsfare.
Som ivrig Politiker søgte og erholdt han Valg til
Altinget og kæmpede der for Opnaaelsen af den nu
vedtagne Forfatning. Han blev vel én Gang ikke
genvalgt, men fortsatte sin politiske Agitation
og var for to Aar siden i Danmark med en Adresse
fra sine politiske Meningsfæller, der henvendte sig
til Venstreministeriet med Anmodning om, at Islands
indfødte Minister skulde opholde sig i Reykjavik og
mundtligt forhandle med Altinget. Som Overbringer
af Adressen lærte Hafstein alle Ministrene at kende;
særligt Hørup gav ham da mange gode Raad og nyttige
Vink. At han maa have gjort det gunstigste Indtryk, er
godtgjort ved, at Valget til Islands første Minister
er faldet paa ham.
Det hænder sjældent, at hvad der længe er kæmpet
for af en Befolkning, opnaas ad fredelig Vej og
fuldtud. Det er for Islands Vedkommende i vore Dage
sket. Men Kronen er sat paa Værket, idet en Mand
med Hannes Hafsteins gode Forstand, Fædrelandssind
og politiske Takt er sat paa den fremskudte Post som
den første Islænding, der gjordes til Minister. Han
er yndet overalt paa Island som Digter; han har som
Politiker det store Flertal paa Øen for sig, og han
vil forhaabentlig kunne bevare et Flertal i Altinget
Har der tidligere været Misstemning mod Danmark paa
Island, saa er nu ikke blot al fornuftig Grund til
saadan Misstemning forsvunden, men en Mand er sat
i Spidsen for Øens Styre, i hvis Sind der bor den
varmeste Kærlighed til Danmark og de Danske.
ISLÆNDINGER
(1900)
I en Tale, der vidnede om største Velvilje og
Hengivenhed for Danmark, udtalte Professor Finnur
Jonsson nylig, at som Forholdet mellem Island og
Moderlandet i vore Dage var, kunde der vel komme
Kultur af mangefold Art fra Danmark til Island,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>