Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Islændinger
367
lingen er vel ført. Med Kunst og Finhed er især en
af de kvindelige Hovedpersoner, Høvdingehustruen
Fru Helga, fremført; hun har Tidens ypperste Høvding
til Mand og er ham en god Hustru; men hun elsker ham
ikke; hendes Hjerte tilhører en af hans Kæmper, en
Mand af ringere Æt, Thoralv Bjarneson. Om denne Mand,
hans Drab og Hævnen for hans Drab handler Stykket. Men
Forholdet mellem ham og Husfruen røber sig for Læseren
kun i den Iver, hvormed hun søger at fremme hans Vel,
mens han lever, og ramme hans Avindsmænd, da han er
død. Intet ømt Ord veksles imellem dem, kun værdige,
bag hvilke man føler den ubegrænsede Hengivenhed fra
hendes Side. I Alt, hvad der sker, er der Holdning.
En smuk og virksom Scene gaar forud for Thoralvs
Drab. I Hulen, hvor hans Fjender overrumpler ham,
træder før deres Komme en fredløs Mand ved Navn
Jerngrim ham i Møde, og efterhaanden aabenbarer
det sig, at han er Odin. Man tænke ikke paa Auden
i Hakon JarZ; Einarsson er Mile fra Oehlenschlager;
Ideen til Optrinnet har Forfatteren fundet i en Note
til Sturlungesaga. Men det er digterisk følt og derfor
virkningsfuldt.
Da Livet paa Island i hin fjerne Tid var saa lidet
sammensat, er de Karakterforskelle, som træder
frem, nødvendigvis simple; den mellem modige og
mere fredskære Naturer, den mellem Høvdingetrods og
Præstesnildhed, den mellem hensynsløs Ærgerrighed
og Kærligheden, dels som indgroet Lidenskab,
dels som Hustruens selvopofrende Troskab. Selv i
Barneskikkelserne, der iøvrigt er fortræffeligt
udførte, spejler den simple Modsætning sig, som er
Tidens og Landets dybeste, den mellem den vilde og
djærve Kampglæde paa den ene Side og den Syd fra
kommende Tamhed paa den anden. Alt i Alt staar der
et Pust af gamle Tiders Friskhed ud fra Stykket.
Det vilde være mere underholdende om dets
Forfatter behandlede et moderne Æmne; thi disse
historiske Skuespil kan dog, ogsaa i Island, kun
være Vejen, ad hvilken man naaer til sin egen Tid.
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
