- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
374

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

374 Fanø
Nordsø-Bad

en ung Mand fra den ene By sig med en Pige fra den
anden. Der er intet Konnubiuni dem imellem. For den
Fremmede tager de to stridende Stammers Kvinder sig
ens ud, og de faar, naar de gifter sig, allesammen
mindst otte Børn. Man kender en Fannikepige paa
Nationaldragten, Tørklædet med de to opstaaende
Snipper, og paa de elegante blanke, sorte Tøfler,
der giver hende den raske Gang, som aldrig ses, hvor
Befolkningen gaar i Træsko. Fanøkvinden smykker sig
med Ravnaale og Ravbrocher og bærer ved sit Arbejde
i Marken en sort Maske imod Luftens og Landets
Indvirkninger. Ikke mindre end et halvhundrede
Hovedklæder hører til enhver Bruds Udstyr, og disse
Klæder bindes saa stramt, at mangen køn Pige har
formelige Ligtorne paa Øret. Desværre gaar i vore
Dage Nationaldragten mere og mere af Brug; det brogede
Skørt afløses af en grim Købstadskjole og Hovedklædet
af en karakterløs Damehat. Holger Drachmann, der
opholder sig her, burde, som han har paatænkt, en
Aften kalde Fannikerne sammen for at forklare dem,
hvor meget smukkere og ejendommeligere den Dragt,
de opgiver, er end den, de antager i Stedet. Men
Ærgerrigheden i de unge Kvinders Bryst gaar her som
allevegne ud paa Finhed. Og det Fineste er at være
Kjolepige.

Mændene er vistnok Danmarks ypperste Sømænd og største
Redere. De bygger og udruster en Mængde Skibe, som
gaar i Langfart til fjerne Verdensdele. De staar ikke
i synderlig Forbindelse med de andre slesvigske Øer,
men i en desmere levende med Hamborg. De er ivrige for
deres Øs Opkomst, og der er stukket forholdsvis store
Summer fra Fanø i det Badeforetagende, som er planlagt
og hvis Udførelse er begyndt. Man havde hidtil kun
bygget i Syd og Nord. Først den nye Badebestyrelse
har indset, at det var lige ud mod Vesterhavet,
at Alt maatte grundes og bygges, i Fald det skulde
lykkes at drage Fremmede hertil.

Saa har man da begyndt med at opføre det store
Kurhotel, som for nogle Aar siden højtideligt og
lystigt blev indviet, lidt derfra Strandhotellet,
lige i Nærheden af Hotel Kongen af Danmark - det
sidste i en Stil, der kun altfor levende minder om en
eller anden Taarnbygning paa Nørrebro - og rundt om
smaa Villaer af røde Mursten. Alle disse Bygninger,
der er mer eller mindre praktisk indrettede, og af
hvilke Kurhotellet, det eneste, hvorom jeg kan dømme,
er rummeligt og vel betjent, staar ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free