Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 Fanø
Nordsø-Bad
staar I Blomst; men snart ophører al Trævækst, og
et Klitlandskab begynder, der har stor Lighed med
det, man kører igennem paa Vejen fra Frederikshavn
til Skagen. Klitterne ligger der, saa langt Øjet
naaer, Høj ved Høj, et Bjerglandskab af Sandhøje,
som Klitgræsset og Marehalmen holder nogenlunde
sammen. Imellem dem Vandpytter, der undertiden danner
formelige Smaasøer, Søer, som ligger der tæt ved
hverandre som de fire i Schweiz, og som, rigtignok
i stærkt formindsket Maalestok, minder om dem.
Fra Klitterne naaer man ned til den brede, flade
Strand, som Vesterhavet beskyller. Denne Strand er
Fanøs største Tiltrækningskraft. Dobbelt saa bred
som Ostendes strækker den sig ren og hvid vel ti
Gange saa langt. Det er en Nydelse at gaa paa den,
saa fast og velgørende for Fødderne, som den er,
stenfri, kun isprængt med brogede Muslinger.
Sandet er rent, Luften er ren. Kommer man fra
Kjøbenhavn, er det en sand Vellyst at indaande denne
Vestenvind, der er frisk som Verdenshavet, hvorover
den har strøget. Dejlig er den Linje, Kysten danner
mod Havet, buet og fin til hin fjerne yderste Pynt. Og
en Fest for Øjet er disse skære graa Farvetoner,
med hvilket Havet glider over i Himlen derude i
Synskresen. Saa klar er Luften, at alle Personer i
Afstand ser langt, langt større ud, end man er vant
til ellers perspektivisk at se dem. Øjner man indadtil
mod Land langt borte en Mandsperson paa en Klit,
saa synes han rank og lang som selve Holo-fernes,
og de to Mennesker, som staar der yderst paa Pynten
en halv Mil borte, ligner et Par Popler.
Sandets Farve, den blide, graalige, virker behageligt,
ligesom dulmende paa Synet, saa længe Himlen er lidt
overtrukken. Men skinner Solen, bliver dets Glans
for stærk; det blænder da næsten som Sne. Første
Pinsedags Eftermiddag var efter Tordenen Solen saa
glødende, Sandet saa lysende og Alt saa blikstille,
at man ikke udholdt at sidde ret længe i fri Luft,
hvor der ikke var Skygge.
Hvad man denne ene Dag iagttog af vekslende
Belysninger og Stemninger over Landskabet, var
overordenligt. Først mildt Graavejr med Solblink over
Havet, der i Farve og Glans lignede graat Atlask i
stadig Farveskiften; siden heftig Regn samtidig med
,Sol, saa der ude over Klitterne mod den sorte Himmel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
