Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks Minder og Fremtid
379
rettest at tale saa lidt som muligt derom. Som det
enkelte Menneske, selv om det har overskredet Livets
Middagshøjde, bekæmper Forestillingen om at være i
Nedgang og ikke underholder andre om den Død, han véd,
der forestaar ham, men fjerner Dødstanken for at kunne
leve, saaledes bør vel et truet Folk ogsaa gøre. Og
Folket har desuden den Trøst, at dets Kultur ikke
afhænger af dets større eller ringere Uafhængighed
som Stat, og at dets Nedgang som politisk Magt ikke
udelukker Muligheden eller Virkeligheden af en Opgang
i Kultur - som maaske foregaar for dets Øjne.
Nestved Tidendes Redaktør finder i hin Bemærkning
Udgangspunktet for en Betragtning om Folkeminder
og Folkefester, idet han med Grundtvig hævder,
at kun det Folk er i Stand til at skabe sig en
Fremtid, der kender sin Fortid og freder om sine
Minder. Han hylder den Anskuelse, at Folkefesterne
i vore Dage efterhaanden er blevne til Landeplager,
til Folkesvøber ved de Sindssvage, aandsfortærende
Forlystelser, der bydes, og tager Ordet for Fester,
der kunde afgive Brændpunkter i Folkelivet med gode
Taler, god Musik og god Sang, Fester, som havde
deres faste med Mindestøtter og Mindestene smykkede
Festplads, hvilken han for Sydsjællands Vedkommende
ønsker beliggende ved Herlufsholm, hvor da en
Mindestøtte for Herluf Trolle passende kunde være den
første, og han anfører vel kendte, smukke og stolte
Ord af Herluf, der lod sig anbringe paa Stenen. -
For Jylland er Himmelbjerget, Skamlingsbanken og
Skibelund jo Saadanne af Naturen og Forholdene anviste
Festpladser.
Vistnok trænger vi adskilligt mere til Daad i Nutiden
end til at hæge om Minder fra Fortiden, men dersom
disse tjener Udviklingen af den berettigede nationale
Selvfølelse, har de jo deres Værd. Mindesmærkerne
i Kjøbenhavn gør det i Reglen ikke; hverken det paa
Kongens Nytorv eller det paa Amalienborg Plads eller
det foran Kunstmuseet virker synderligt opflammende
paa Nationalstoltheden, Med Rette har nyligt Sophus
Michaelis skrevet: «Tycho Brahe staar i Skyggen af
Observatoriet fremfor i Byens Midte. Tordenskjold
søger Forbarmelse ved en Kirke. Søren Kierkegaard kan
langt om længe nøjes med et Nipsformat af en Statuette
paa Frederiksborg. Fremmede maa tro, at Byen hverken
har Historie eller store Mænd.» Ja, Michaelis hævder,
sikkert uden at ville finde Modsigelse, at Maaden,
hvorpaa vi i Reglen smykker vore offenlige Pladser
og Anlæg, ikke kunde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
