- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
384

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

384 Pierrot
Patriot

PIERROT PATRIOT

I Anledning af den Ytring i et Foredrag Om
Nationalfølelse, at Danmark

paa Verdensudstillingen i 1878 stod yderst lavt,
saa Sætningen Danmark

udviskes (nemlig af den europæiske Bevidsthed)
brugtes om os, aabnede

Størstedelen af Pressen et Felttog mod mig som
fædrelandsfjendsk*),

(1894)

Literær Polemik er ikke i og for sig nogen ubehagelig
Sysselsættelse. En gammel Ven af mig plejede at sige:
Man venter til man har et passende Antal Angribere
for sig. Saa anbringer man dem omtrent som man kaster
Tæpper over en Tøjsnor, naar de skal bankes. Og man
foretager Afbankningen med godt Humør.

Men dertil udkræves, at disse Angribere er
nogenlunde ansélige, saa anselige i det Mindste,
at man kan faa Tag i dem og Ram paa dem.

At angribes af rene Køtere er straks mindre morsomt,
men kan alligevel have sin Charme. J. L. Heiberg
fortæller et Steds om en Bondemand, der raabte
med Tørv paa Kristianshavn med en saa besynderlig
Stemme, at saa snart han blot viste sig i den ene
Ende af en Gade, begyndte alle Gadens Hunde at
gø. Han sammenligner sig selv med denne Mand. (Jeg
henstiller til alle den danske Presses Sporhunde
nu at søge efter Stedet.) Det er ganske tydeligt,
at Heiberg har havt sin Moro af al denne Bjæffen,
som lød, saa tidt han traadte op.

Der er endnu noget muntert ved at høre en Køter
gø. Men det er vemodigt at høre en Loppe hoste,
og selv naar et halvt eller helt Dusin hoster paa
én Gang, er der ingen opmuntrende eller krigersk
Trompetklang i det Spektakel.

Jeg har søgt en Adspredelse i at pille
Nationaltidendes, Dagbladets og Dagens Nyheders
smaabitte Anonymer fra den sidste Uge sammen, der
alle har hostet og pippet imod mig. Der er Danus og
Max og K og p. p. og Max igen og r og -c- og r igen
osv. Det er en hel Insektsamling. Jeg har stukket
dem paa Naale, men det er svært; for slige navnløse
og unævnelige

") Sammenlign Saml Skrifter XII, 191.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free