Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pierrot Patriot
387
gyselige Ting» i den industrielle Afdeling. Men
hvorfor? Ja hvorfor? Af hvad anden Grund vel end fordi
*Brandesianismen alt dengang havde begyndt at øve sin
deprimerende og denationali-serende Virkning*. – Og
en saadan Artikel er navnløs. Ky store K, hvi fortier
Du dit usaarlige Navn? En eneste saadan Sætning som
denne var jo nok til at gøre det berømt for alle
Tider.
Farvel da K. Og nu Du, lille c mellem to Tankestreger
l Du drager mig uimodstaaeligt. Med Dig er jeg
enig. Du har følt, at det er saare ligegyldigt om
Sætningen Le Danemark s’efface «er sagt af den Ene
eller den Andenø naar den blot, da den blev udtalt,
var sand. «Hvis en aandrig Sætning indeholder en
Usandhed, hvad Værd har den da?» Og omvendt, hvis
jeg har været saa langt fra at sige Usandhed ved at
anføre hine Ord, at de endog skaansomt, lemfældigt
udtrykker hvad i langt stærkere Udtryk kom frem anden
Steds, i hvilken Overdrivelse har jeg da gjort mig
skyldig? hvor bliver den «Aandrighed* af, der skal
være søgt og sagt paa Sandhedens Bekostning? Og hvor
bliver den upatriotiske Tænkemaade af?
Betænk det, lille -c–, og moderér dit Raseri over,
«at den Mand ikke alene taales som Ordførende i
vor Midte, men at der endnu findes et vist ret
stort Parti, som beundrer en saadan Personlighed
alene for hans store og uomtvistelige Begavelses
Skyld!* Med Rette raaber Du: «Som om en Mands
moralske Værd og hans Aandrighed var hinanden to
uvedkommende Faktorer! som om de tværtimod ikke paa
det Allernøjeste var forbundne*. Det vil Altsammen
ordne sig, lille -c-, baade Aandrig-heden og Moralen.
Allerede ved Verdensudstillingen i 1867 stod Danmark
tilbage. Sympatierne med Danmark var da paa deres
Højeste. Ikke desmindre havde Gazette des heaax arts
en meget streng
ledes om cle skandinaviske Landes Kunst: «Sverig,
Norge og Danmark indtager tilsammen en af Salene
i Udstillingen; og hvis ikke enhver af disse
Nationaliteters Navn var skrevet over Døren, vikle
man være fristet til at’ tro, at denne Sal kun var et
Anneks til Tyskland*. Saa nævnes med Ros nogle svenske
og norske Kunstnere. «Ikke et eneste Ord om Danmark
eller nogen dansk Kunstner! Det er smigrende.* Han
anfører videre af Artiklen: «Billedhuggerkunsten synes
vanskelig at akklimatiseres i Nordens Lande, i hvis
Udstilling vi i Virkeligheden ikke har fundet Noget,
som var fremtrædende nok til at blive noteret*. Lange
slutter: «Det er særdeles smigrende. Allerforrest i
den skandinaviske Udstilling fandtes J er ieha u s
Pan terjæger *.
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
