Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 Dansk Politik
og Kultur
Stammefrændskab Udfald rnod Tilegnelsen af fransk
Kultur. Forfatteren ønsker at «vi kunde blive fri for
den taabelige Forkærlighed for Frankrig og hele det
parisiske U væsen», som skal næres af Literaturens
«radikale Klike». Det oplyses ikke, ora Emile Zola
og Anatole France hører til det parisiske Uvæsen;
derimod kan man gætte sig til, hvem der skal udgøre
den radikale Klike.
Overfor denne plumpere som overfor Bjørnsons
følsommere Pangermanisme maa det fremhæves, at
Vedligeholdelsen af et Forhold til den romanske Kultur
for os Danske er en nødvendig Modvægt mod Tyskheden,
og netop er dansk national Overlevering, vel begrundet
i Faren for at sluges af den tyske Kultur eller
synke ned til et blot Vedhæng til den. Holberg var
hovedsagelig franskdannet, Wessel ligedan, Johan
Ludvig Heiberg ligedan. Oehlenschlager og Baggesen,
der af vore Stormænd mest udelukkende gik i Tysklands
Skole og optraadte som dansk-tyske Digtere, vandt
derved kun, at de begge fik deres danske Sprog ret
grundigt fordærvet. Nogen Plads i den tyske Literatur,
der paa langt nær svarede til deres Betydning for
Danmark, opnaaede de ikke.
Ved udelukkende at søge vor Dannelse i Tyskland og
England vil vi kun opnaa at indsnevre os. Netop fordi
vort Land er saa lille, trænger vi til flersidig
Dannelse. Den Ensidighed, som Magtudfoldelsen
i Storstaterne undertiden medfører, vilde ikke
klæde os og desuden slet ikke vinde os Hjerter i
Tyskland. Tvertimod, Tyskerne vilde frastødes ved hos
os kun at møde deres Eget. Der er ikke faa iblandt os,
som virkelig er bundne af Stammebegrænsningen, inderst
inde er ude af Stand til at forstaa saavel de romanske
som de slaviske Folk; men disse Mænd bør ikke have Lov
til at pukke paa denne deres Indskrænkethed og vende
deres Ikke-Forstaaen om til at udgøre en Styrke.
Hvad Frankrig angaar, som ligger os fjernt og
intet Afsæt-ningsomraade er for os, heller ikke
politisk kan gavne os, er det jo næsten alene i
kunstnerisk Henseende, at vi har søgt ny Baner eller
ny Forbilleder der. I videnskabelig Henseende er
vi vistnok mere henviste til Tyskland og England,
om end et eneste Navn som Pasteurs vejer tungt. Men
kunstnerisk staar Frankrig endnu højest af alle Magter
paa Jorden i Skønliteratur som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
