Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Dansk Politik
og Kultur
Og som Tyskland er yndet i Norge, saaledes endnu
langt mere Norge i Tyskland.
Norges kunstneriske Frembringere, først og fremmest
Ibsen, dernæst Grieg og Bjørnson, ja af de Yngre
endda Garborg og Hamsun, har imponeret Tyskerne,
tildels paavirket deres Aandsliv. Særlig har Ibsen
staaet som epokegørende i tysk Literatur. Og hertil
kommer den Glans, Mænd som Frithiof Nansen og nu
senest Sverdrup har kastet over Norge. Norge har besat
Tyskernes Fantasi. I tyske Bøger er atter og atter
Norge Friskhedens Hjemstavn, Nordmanden den yndede
Figur. Om end adskillige danske Videnskabsmænd (som
Høffding) er højt ansete i lærde Krese, er Danmark
i Grunden kun med J. P. Jacobsens Skikkelse trængt
igennem, og da Jacobsen intet Forhold havde til
Scenen, har heller ikke han paavirket Folkesindet,
kan en Del æstetisk modtagelige og frembringende.
Saa stærkt har Indtrykket af Nordmændene været,
at det kunde have faaet politisk Indflydelse. Det
er kun tilsyneladende et Paradoks, at havde det
været Danmark, der havde slaaet Tyskernes Fantasi
med Ibsen, Bjørnson, Griég og Nansen, saa havde
Fremgangsmaaden i Nordslesvig mødt en betydelig
Stem-ningsmodstand. Maaske havde Stemningsbølgen
endog bevirket, at den nyeste Fremfærd var bleven
indstillet; man havde da i vide Krese følt det, som
forgreb man sig paa en overlegen Stamme. Derfor har
det ikke været løs Tale den, at vi til vor Frelse
først og fremmest havde det at gøre: at løfte vor
Kultur, udrette og frembringe store Ting.
Ikke at jeg vil tillade mig nogen nedsættende Dom
over de udmærkede Mænd, som lever iblandt os. Men
Ingen af dem har formaaet at tiltrække sig Evropas og
Amerikas Blikke som en Ibsen eller en Nansen. Det er
vistnok ikke Fortjenesten alene, det kommer an paa;
ikke blot Evnernes Dybde, men Glansen og Heldet. Og
dog maa det siges til Norges Ære, at det er ikke Held,
der har gjort det berømt.
Vil vi som Folk indvirke paa det tyske og opnaa en
Stemning til Bedste for vore fraskilte Landsmænd,
da skulde jeg tro, vi i første Linje maa stræbe
efter at udmærke os. Vi har i Nord-Slesvigs Forhold
den skarpeste Spore til at anvende vore Kræfter for
at aftvinge dem, der ser paa os med Uvilje eller
Ligegyldighed, en stærk Anerkendelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
