Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emil Aarestrup
405
alvorligt og ægte hans Væsen fra først af var, har
man af det Offenligheden Tilgængelige ikke kunnet
danne sig nogen ret Forestilling om. Men han kan kun
vinde ved at blive fuldere kendt; thi han var fra
sin tidligste Ungdom en helt igennem dygtig Natur,
varmtfølende, mandig, ridderlig, andagtsfuld overfor
Natur, Videnskab og Kunst, fuld af opladt Sans for alt
Ypperligt og som Aand baade ærligt og højt Stræbende.
Han forlovede sig i Sommeren 1824 med sin senere
Hustru, og en Pakke Breve fra den unge medicinske
Student i Kjøbenhavn til Jomfru Caroline Aagaard,
der den Gang opholdt sig hos en Toldkasserer Lange
i Præstø, giver en fyldestgørende Forestilling om,
hvad og hvorledes Aarestrup var paa den Tid, da i
hans sunde, stærktfølende Natur Alt stod i Knop. Han
er paa dette Tidspunkt heftigt og grundigt forelsket;
han længes uafbrudt efter at høre fra den Elskede,
der efter Datidens Forhold er saa langt borte fra
ham, som i vore Dage hvis hun var i Marseille, men
han føler selv den stærkeste Drift til Meddelelse,
kan aldrig blive træt af at forklare sit Væsen for ret
at forstaas og lige saa lidt af raadende, hjælpende,
opdragende at ville løfte den Elskede op i Jævnhøjde
med sig. Hun er tilbageholdende, noget indesluttet,
ganske optaget af huslig Gerning, saa ordenskær,
at hun ikke lader sig overtale til at sende ham
Brev hyppigere end én Gang om Ugen, et tillukket
Ungpigevæsen, lidt tilbøjeligt til Skranten og
Klynken, uden aabne Sanser for Naturen, ikke saaret
af Smaaborgerlighedens Krav og Opfattelses-niaader,
ikke blot optaget af talrige smaa Pligter, men sky
for Næstens Dom og uvillig til at gøre noget, som kan
undre hendes Omgivelser. Hun føler sig, fordringsløs
som hun er, bedst tilpas i godmodigt, forclringsløst
Selskab, attraar kun i ringe Grad Næring for sin Aand,
men er iøvrigt kærlig, beskeden, god, tilbøjelig
til at bringe Ofre. Overfor hende staar den fire og
tyve-aarige Student med sin højtflyvende Aand og sit
stormfulde Temperament, stærkt forelsket, det forstaar
sig, men ikke tilbøjelig til at gaa op i nogen Art
Kælenskab, en sand Naturens Dyrker og Præst, fuld af
Foragt for alle uværdige Hensyn, altid rettende sit
eget og hendes Blik paa det Væsenlige. Hans Omhu er
uden Grænser, strækker sig fra det Største til det
Mindste. Han ivrer mod Forfængeligheden, der fører til
at bære sundhedsskadelig Klædedragt, altfor tynde Sko,
snærende Korset, blottet Hals, Kjoler, der ikke varmer
tilstrækkeligt; han er utrættelig i at foreskrive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
