Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 Ernil
Aarestrup
af til Blomst og Frugt, og det er ved de Ældres
Ægteskab, at de Yngre bliver til; men de har kun
Følsomhed for hvad der angaar dem selv; de véd ikke,
hvad der foregaar udenom dem. Dyrene er ikke sig selv
alene bevidste; de betragter Naturen og staar i den
inderligste Forbindelse med den; de elsker hinanden,
de føler Venskab, ja de kan være tro og højmodige,
og de har Erindring om, hvad der engang har tildraget
sig.
Naar Du og jeg, Caroline, spadserer Haand i Haand den
smukke Vej opad til Møllen udenfor Præstø; naar vi
føler den oplivende Solvarme, indaander den friske
Landluft, ser udover de blaa Krumninger af Søen,
hører Græshopperne synge, lugter Kløverduften og
Camillablomsterne, spiser et Par Bær eller tygger
paa et Straa, og da føler os ubeskriveligen lykkelige
og synker i hinandens Arme - ved Gud! da er vi ikke
andet end et Par gode, kærlige Dyr! Om vi sad i et
elegant Værelse ved Divanbordel, hvor Temaskinen
duftede og et Par argantiske Lamper brændte foran
Spejlene, ja selv om vi var i ivrig Passiar, Du
med pyntede Herrer, jeg med dito Damer, selv da,
indser Du godt, min fornuftige Pige, forholder vi
os ingenlunde anderledes, men ganske som simple,
skønt kunstigt afrettede Dyr. Hvad har vi da fremfor
den flygtige, gennemsigtige, tynde Luft? fremfor de
stivtdannede Krystaller og Stene? fremfor de søde,
elskværdige Planter? fremfor de tro, naturlige Dyr? O
min Elskede! vi har uendeligt meget fremfor dem,
naar vi blot erkendte og brugte det. Den skønne,
naturlige Tilstand og Glæde ved Livet, den deler
vi med Dyret og det er en altfor herlig Gudsgave
til at vi skulde vrage den; den stille Blomstren og
Udvikling i legemlig Henseende deler vi med Planten,
og det behøver selv ikke den smukkeste Pige at skamme
sig ved; som Havet, Jorden og Luften er vi udsatte
for de store Naturens Omvæltninger og Forandringer,
er til Dels en Dannelse af dem og et Rov for dem;
men noget ejendommeligt har vi som Mennesker: den
fornuftige Erkendelse af det Guddommelige saavel
udenom os som i os. Det Guddommelige, den evige
Kærlighed, det inderste Væsen, den højere Sandhed,
alt dette er Benævnelsen for én og samme Ting, og
denne har vi Evne til at se, at tilegne os; deri
bestaar Menneskets Adel, derved hæver det sig over
Dyrene, deri bestaar den sande Lyksalighed. Derfor
glor vi ikke ud i et Landskab som Okser og lader os
ikke nøjes med hvad der ligefrem ’slaar vore Sanser;
men vi trænger dybere. Et Blad, der tjener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
