Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emil Aarestrup
409
Dyret, eller os som Dyr betragtede, til Salat, et
saadant grønt Blad kan tjene vor Aand til uendelig
ædlere Næring, kan beskæftige vore Tanker, vor
Opfmdelseskraft i mange Timer, kan skaffe os Kundskab
og en Trøst, der mere styrker vort egenlige Liv og
befordrer vor Tilværelse, end om vi havde spist en hel
Skov som Salat eller, om Du vil, som Grøn-Langkaal. Af
denne Grund faar ogsaa Kærligheden en ganske anden
Karakter hos de rette Mennesker end hos Dyrene.»
Som man ser, er dette en Natur- og
Menneskeligheds-Prædiken i bedste Form, og vi lærer
her til vor Overraskelse Aarestrup at kende som
elskende Pædagog og Prædikant. Som Prædikenen videre
udfolder sig, skildrer den i meget opbyggelige
Udtryk den menneskelige Elskovs Forskel fra den
dyriske. Aarestrup er paa dette Udviklingstrin
saa langt fra at ynde eller undskylde den flygtige
Kærlighed, at han i lidenskabelige Udtryk fordømmer
den. Hans Forlovede har ytret Uvilje mod en af sine
Bekendte, har kaldt ham «et fælt Mandfolk*. Aarestrup
slutter, at han maa være en Pigejæger, og erklærer,
at dette efter hans egen Opfattelse er «noget af det
Værnmeligste, et Mandfolk kan være». Man maa, siger
han, undskylde det hos ganske unge Personer, som er
det «af en vis naturlig Hvalpagtighed eller Vælighed»,
saaledes unge Studenter, Officerer, Kontorister
osv.; de er dog at betragte «snarere som Pibere,
Hornblæsere og Tam-burer end som Soldater, der fører
egenlige Vaaben». De Gamle derimod maa betragtes som
«Krybskytter, Lurendrejere, Tyve knægte^, og lignes
ved «infame Lænkehunde, der springer frem af deres
Hul og bider Damerne i Læggene*. Han gør imidlertid
gældende, at Damerne paa deres Side nok saa meget som
Mændene er forfaldne til «et elskværdigt Fuglefænger!,
idet de udspænder deres egne eller falske Krøller
til Doner og spidser Læberne til lokkende Rønnebærs
Harmen afbrydes hos den unge Moralist atter af
Skelmeri.
Overfor sin let forknytte eller forknyttede Kæreste
forkynder han med formelig religiøs Betoning
Livsglædens gode Budskab. Man høre f. Eks. denne
friske Opfordring: «For Guds Skyld, som vil, at Du
skal være taknemmelig og glad hver Dag, og ikke blot
elske dem, paa hvilke Du faar Brev fra mig eller er
hos mig, for hans Skyld, Caroline, mor Dig, fornøj
Dig over hans Verden, som til enhver Tid staar Dig
aaben og aldrig er tom! Søg Dlg det Gode ud! Saa vil
Du ikke glæde Dig, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
