Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emil Aarestrup
413
Hele Aarestrups sunde og stærke Natur er i denne
Formaning, som han andetsteds overfører fra
Menneskenes til Bøgernes Verden:
«En Maade, der skaffer os let Adgang til udmærkede
Menneskers Omgang, er, som Du véd, Læsning; jeg har
derfor altid anbefalet Dig den, men med de samme
Forsighedsregler, som naar man omgaas Mennesker.»
Og han udvikler, at som hun skyer lave, flove,
intetsigende og plumpe Personer, saaledes bør hun
ogsaa vogte sig for den Art Bøger, og at hun ikke
bør slaa Bogen i, fordi hun ikke straks begriber den
helt.
Saa kærlig denne Opdragelse er, saa gennemrettet
den end er med glødende Elskovsforsikringer og
Beundringsudbrud, var det vel uundgaaelig!, at
den unge Pige, der trængte til alle disse Raad,
undertiden fandt, at dette var for meget af det Gode,
og hun synes noget tilbøjelig til nu og da at tage den
iøvrigt saa indtagende Voldsomhed, hvormed Raadene
gives, mindre gunstigt op. I saa Tilfælde tager han
straks Skylden paa sig, hævder imidlertid, at hans kun
tilsyneladende uheldige Egenskaber ikke bør forfærde
hende: «Igen ser jeg, har min barske Tone forskrækket
Dig. Herregud, væn Dig til det Fæle hos mig! Naar
jeg vil gøre mig selv den Ære at ligne mig ved en
Have, saa maa jeg advare min hulde Beherskerinde,
ikke at græde eller falde i Afmagt, fordi en
Skrubtudse springer over en af Gangene eller fordi
en Snegl kryber paa mine Frugtgrene; vær en dristig
Gartnerske, min kække Glut! og betragt den grønne,
livlige Frø, som med kloge, funklende Øjne sidder paa
Hug i Græsset, betragt den graa, glindsende Snegl,
der har trukket en Sølvstribe over Bladet; disse Dyr
er i Grunden hverken gyselige eller ækle; de gør Dig
ingen Fortræd.» Man agte paa den maleriske Finhed,
hvormed Frøen og Sneglen, der dog her kun figurerer
lignelses-vis, er udførte i Billedet; man fornemmer
Naturelskeren derigennem, for hvem alt det Naturlige,
Ulven som Lammet, Lynet som Solstraalen, er skønt, og
for hvem ogsaa det inderste Frembringende i Naturen,
det, man i Middelalderen kaldte natura naturans^
er helligt.
Et nyt Vidnesbyrd derom afgiver det følgende, saare
skønne, hidtil af Forsigtighedsgrunde utrykte Digt,
som i mere end en Menneskealder har været i min
Besiddelse og for hvis Ægthed jeg borger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
