Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Nogle
Taler
Simeon Søjlebeboeren var et sandt Uhyre af
Forfængelighed. Jeg glæder mig med god Samvittighed
ved Velvilje, fordi jeg har. lært at undvære den.
Dog der er noget, der er mere værd for en Mand end
at møde Velvilje. Det er at se sine gamle Ønsker
og Forhaabninger gaa i Opfyldelse, træde ud i
Virkeligheden, legemliggjorte af andre. Dette at staa
alene har om saa blot af den Grund ikke meget paa sig,
fordi i utallige Anliggender en Arbejdets Deling er
nødvendig. De kan let tænke Dem, hvilken Glæde det
har været for mig, der for fjorten Aar siden efter
lang Tids Pavse bragte Kvindesagen paa Bane her i
Danmark, at opleve de første kvindelige Studenters
Indtrædelse ved Kjøbenhavns Universitet, eller for
mig, der stedse har havt en levende Medfølelse med
Arbejderstanden, at se unge danske Studenter saa
opofrende give deres Tid og Kræfter til den møjsomme,
men taknemmelige Gerning, at oplære Arbejderne i
nyttig Kundskab, eller for at tage det Omraade, der
ligger mig nærmest, Literaturen: Først var der en Tid,
hvor jeg, utaalmodig og forventningsfuld som jeg er,
sagde til mig selv: Vil den Retning, jeg har henpeget
paa, ikke snart frembringe en Digter? Saa kom der
en, og en til, og flere, saa at Lyriken, Romanen,
Novellen og Skuespillet genfødtes, som jeg neppe
havde vovet at haabe det, og det mærkelige skete,
at de ældre Digtere her og i Norge nærmede sig de
yngre og ved deres Virken gav dem ny Tillid, gav dem
Ret, og det endnu mærkeligere, at den bildende Kunst
nærmede sig den nye Literaturs Synsmaade og Stil.
Ved hvor mange hundrede fine og sejge Traade, ved
hvor mange opfyldte og endnu uopfyldte Ønsker er jeg
ikke saaledes knyttet til den danske Kultur! Jeg tør
sige, jeg kender intet Menneske, der ved flere og
stærkere Baand er knyttet til den. Jeg er naturligvis
taknemmelig, naar man ogsaa vil give mig Borgerret
i en anden Kultur; men først og sidst er jeg bunden
til denne.
De véd, at det har været et af Stikordene imod mig,
at jeg ingen dansk Følelse havde; det hørte med til
Sværtesystemet. Man kunde give det Skin deraf, fordi
jeg, da jeg optraadte først, havde mere Lidenskab og
Varme end Forsigtighed i at veje mine Ord og fordi
jeg den Gang (som iøvrigt endnu) af hele mit Hjerte
hadede den Slaphed og Holdningsløshed, der desværre
selv for den overfladiske Betragtning af Danske,
sammenlignet med Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
