Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Nogle
Taler
hos alle dem, hvis Dom jeg sætter Pris paa, og størst
hos dem, hvis Dom jeg sætter højest. Jeg ser i denne
Sal talrige Mænd og Kvinder, hvis Dømmekraft Ingen
anfægter. Der er her iaften Mænd tilstede, hvis Evner
staar langt over mine, hvis aandelige og politiske
Indflydelse rækker meget videre end min. Og her er
Kvinder tilstede, af hvis Bifald enhver Mand vilde
være stolt.
Jeg takker Dem, fordi De er komne herhen iaften. Vi
mødes aandelig i det, som har bragt os sammen i denne
Sal, den fælles Kærlighed til Norges og Danmarks
Literatur og Kunst.
Tale i The Authors Club i London.
(1895)
Da jeg som ung Mand kom til London, fik jeg straks et
Indtryk af, hvor kraftig den engelske Race er. Jeg
saa i Hyde Park gamle Herrer paa de Halvfjerds ride
lige saa sikkert som de unge Mænd og med Kinder
saa røde og friske som Børns. Tidlig begyndte jeg
at studere Englands Literatur. Jeg har skrevet en
tyk Bog i seks Bind om den evropæiske Literatur i
de første halvtresindstyve Aar af vort Aarhundrede,
og Englands Poesi er Værkets Kærne, det Hængsel,
hvorom det drejer sig. Skønt jeg, som De hører,
taler Engelsk temmelig daarligt, kan jeg forsikre,
at jeg læser det med stor Lethed. Af Aarhundredets
Digtere har ingen gjort et dybere Indtryk paa mig
end Shelley. Jeg læser hans Ode til Vestenvinden med
Glæde og Begejstring. Jeg kender de kortere Digte
og Brudstykkerne Linje for Linje. Aldrig var der en
større lyrisk Digter end Shelley. Der gives ikke hans
Lige. I Westminster Abbedi findes der en Byste af
Southey, men jeg savner Keats’s, Byrons og Shelleys
Byster. Det har overrasket mig, at det engelske Folk,
som dog visselig ikke kan kaldes et væsenlig militært
Folkeslag, paa sine offenlige Pladser har hædret mange
af sine Generaler, nogle faa af sine Statsmænd, men -
bortset fra William Shakespeare i Leicester-Square
- meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
