Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Taler
431
Slægtled. Hvor de andre er gaaede hen, kan jeg ikke
saa nøje sige; men disse Yngste de er gaaede ad
Himmerige til.
Og dog har jeg intet at fortryde i mit offenlige Liv.
1871 forstod jeg for første Gang, hvad det er at
handle, hvorledes en Handling vokser og udvikler sig,
hvordan den bliver til noget andet og mere, end man
straks kunde overskue.
Først ved Modstanden, der omlyver den, omdigter den
og virkelig ændrer den.
Saa ved Tilslutningen, der bringer den Handlende i
Forhold til Andre. Man erfarer, at for de forskellige
Personligheder, der slutter sig til En, betyder Ens
Handling noget ganske forskelligt, og man nødes til
at optage deres Viljer i sin.
Modstanden vokser og synes langt stærkere end Ens
personlige Kræfter - Modstanderne er trygge: hvad er
en Enkelt mod saa mange!
Men han er ikke Enkelt. Han føler sig baaren
af en Tids-bevægelse, en Idéstrøm, af alt dette
Uhaandgribelige, han først nu lærer at kende, det
Omfattende, der er som det aandelige Luftlag, hvori
vi lever.
Alligevel maa den Handlende staa over dette, som blot
er Tiden, det, som formindsker hans Personlighed, gør
ham til Tolk, og hindrer ham i at blive sig selv. Han
maa især staa over Modstanden. Ikke blot saaledes
forstaaet, at han ikke lader sig skræmme; det gør han
ikke, dersom han ellers er et Mandfolk. Men saadan,
at han lige saa lidet lader sig bestemme af Modstanden
som af Tilslutningen til at gaa videre end han vil,
andensteds hen end han vil.
Fristelsen er stor til at kalde sig Gueuser, naar
Modstanderne kalder En saadan; det vil sige til af
Trods at lade Modstanderne forme En om i det Billede,
de opstiller af En. Dog det gælder om ikke at give
efter for Fristelsen, men føre sin egen Sag og ikke
lade den glide ud af Ens Hænder og bestemmes af Vind
og Vove, af Fjendernes Mundsvejr og Tilhængernes
bølgende Flok.
Man lærer saaledes paa sit lille snevre Omraade, endog
i Lilliputforhold, at kende, hvad Historie er. Man
aner gennem det bitte Smaa, som man overskuer og
delvist lever, hvorledes det er gaaet til i Historiens
vigtige Øjeblikke for de Store; hvordan de har følt
og hvad Art Kamp de har kæmpet.
Man lærer, at der er noget Fremmed udenfor Mennesket,
Summen af de Andres Attraa, Knipperne af deres
Viljer, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
