Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 Nogle
Taler
Tale i Sorø. (Juni 1902)
Sejrens Gudinde stod med sit Skjold i Haanden og
ventede paa, hvilket Tal hun skulde indridse. Saa
skrev hun Tallet 1901. Aaret 1901 er et Mærkeaar i
det danske Folks Historie. Idet Folket traadte over
det ny Aarhundredes Tærskel, blev det for første
Gang Herre i sit Hus. Huset var vel mindre rummeligt
end ved de foregaaende Aarhundreders Begyndelse;
men det var mangfoldige Gange bedre indrettet,
og det var for første Gang Folkets Hus. Folket fik
ikke det Hus ved kongelig Naade som Landboreformen
i det 18. Aarhundredes Slutning, fik det ikke til
givende som Forfatningen i 1849. Nej, det satte en
Indkvartering paa Døren, hvis Anmasselser ikke mer
var til at døje, og hvis Forhold til Kassen havde
ladet meget tilbage at ønske. Folket rankede sin Ryg,
tog sit eget i Besiddelse og satte sig for Bordenden.
Til Opnaaelse af dette Selvstyre har Venstre og
Arbejderne samvirket i en Menneskealder. Skal de
skilles nu, da den første Sejr er vunden? Der er
baade i Venstre og i Socialdemokratiet Stemmer nok,
som løfter sig derfor. Jeg løfter ikke min. Jeg vilde
betragte Splittelsen som et Tegn paa Nedgang.
Det var trist, om det skulde lykkes at faa Klassehadet
til at flamme mellem Bønder og Arbejdere. Vi Studenter
vil ikke være med til at hidse det; vort naturlige
Hverv er her at være det forenende Element. Saavel
Bønder som Arbejdere er Menigmand, og vi er Menigmands
naturlige Venner, Lærere og Talsmænd.
Et af de dummeste Tidens Tegn i Danmark har længe
været Uviljen mod Kjøbenhavn, Landets Uvilje mod den
store By. Denne Uvilje er gaaet saa vidt som til at
negte Byen nødvendige Hospitaler. Sligt er Kulturhad,
uværdigt for et Demokrati. Det vil vi ikke vide af;
det skal have Ende.
Et andet uheldigt Tidens Tegn har været voldsomme
socialdemokratiske Angreb paa Venstre. Arbejderpartiet
bør fornuftigvis ikke gøre Venstremænd det altfor
vanskeligt at præke Sammenhold med det. En Venstremand
kommer i en latterlig og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>