- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
442

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

442 Nogle
Taler

af dens Holdesteder, og Damer tager omstændeligt
Afsked med deres Bekendte før de stiger ind.

Saaledes har det altid været med Fremskridtet i
Danmark. Det udmærker sig mest ved Antallet af dets
Holdesteder.

I min tidlige Ungdom faldt Talen blandt mine
Kammerater paa, hvilke Forandringer vi vel kunde
tænke at komme til at opleve. En sagde: Republikens
Oprettelse. En Anden: Adskillelse af Kirke og
Stat. En Tredje: Junigrundlovens Udvikling til
større Frihed. En Fjerde: Gennemførelsen af Folkenes
Selvbestemmelsesret. En Femte: Den økonomiske
Tilstands fuldstændige Omformning.

Jeg sagde: Min Forventning er, at hvis jeg bliver
meget gammel, oplever jeg at se et Forslag om tvungent
borgerligt Ægteskab fremlagt i den danske Rigsdag og
forkastet.

Jeg er blevet temmelig gammel. Jeg har oplevet, hvad
jeg ventede, og kan takke min Tillid til den danske
Langsomhed for, at jeg ingen politiske Skuffelser
har lidt.

Men en saadan Langsomhed er ikke noget Udtryk for
Begejstring.

Dog, Begejstringen kendes ikke særligt eller mest paa,
at den haster, men paa, at den holder ud. For saa vidt
det danske Folk har holdt tappert ud i den lange,
haarde Kamp for dets Forfatning, har det vist sand
Begejstring.

Der er i den danske Folkekarakters Udholdenhed endog
et ypperligt Grundlag for Begejstring.

Sand Begejstring er Sædelighed.

Den Gruppe Mænd, hvortil jeg hører, stillede sig
for mere end en Menneskealder siden det til Opgave
- overfor det Højre, der haanede Venstre som et
Menigmandsparti uden Kultur - at føre de Uudviklede i
Folket fra dette Højre over til Venstre. Da Lovbruddet
sidenhen fulgte, følte vi os end stærkere kaldte fra
vore Studerekamre til Kampen for Retten. Det var vor
simple Pligt Landets hele Embedsstand og de højere
Klasser stod paa Magthavernes Side. Men i den lange
Tid svigtede vi ikke og lod os ikke lokke til nogen
Art Forlig med Uretten.

Dette var for os Sædelighed.

Samtidigt er vi uafbrudt blevne stemplede
som usædelige af de Mænd, der ude af Stand til
nogensomhelst sædelig Fasthed støttede Uretten eller
tav bomstille til den eller bekæmpede den saaledes,
at de sveg, hver Gang de saa deres Fordel der-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free