- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
443

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nogle Taler
443

ved. For at dække denne dybe Usædelighed hævdede de
uafbrudt deres kønslige Renhed. Den lader sig efter
Sagens Natur ikke kontrollere.

Men har de denne Renhed, saa er det visselig den
eneste Renhed, de har.

Det vilde være et Fremskridt, om Sædelighed
hertillands toges i noget videre og mandigere Mening
end hidtil.

Begejstringen for Fædrelandet er stor hos alle
Folk. Der er intet Folk, som jo tænker højt om sig
selv. Det er viseligt indrettet saadan; ellers kunde
Folket ikke trives.

En naturlig Form for Patriotismen er ogsaa den at
prise sit Folk, besynge dets Bedrifter, forherlige
dets Fortid.

Det er dog ikke Patriotismens højeste Form.

Vigtigere har det forekommet mig at bevare, hvad
Folkets er: bevare det sprogligt, som Nordslesvig,
eller bevare det ved Imødekommen, som Island, eller
rent politisk, som de vestindiske Øer.

Vigtigere er det ogsaa at udvikle Sansen for Frihed
og Retfærdighed i Folket, ikke blot til dettes egen
Brug.

Vort Ideal var dette - eller rettere: mit Ideal; thi
jeg kan mindre end andre Mennesker sige i?/, da mine
Standsfæller i Reglen, straks jeg siger det, føler
sig forpligtede til at lægge mig saa langt fra sig
som muligt. Mii Ideal altsaa var, det skulde vides,
at der trods Landets Lidenhed her levede Mænd, hos
hvem alle Jordens forurettede Enkeltvæsener eller
undertrykte Folkeslag fandt Medfølelse og fra hvem
der hævede sig Røster, som talte deres Sag. I en Sag
som Ma.no negro. Sagen skulde Spaniere vende sig til
Danmark. Polakker og Finner, Ruthenere, Georgiere,
Armeniere, alle skulde de vide, at i Danmark boede
der Frisind og Retssans.

Og mere: I Danmark skulde ved Siden af
Nationalfølelsen den aarvaagne Sans for det Fremmede
være saaledes artet, at dersom der i Udlandet viste
sig Geni eller Talent, som de Indfødte endnu ikke
var opmærksomme paa - som i sin Tid Ibsen i Norge,
Klinger og Nietzsche i Tyskland - saa skulde de
kunne faa Besked derom fra Danmark. Eller hvis der i
Udlandet skete en stor Uretfærdighed - som i Frankrig
mod Dreyfus - saa skulde der her være aarvaagne Øjne
og aarvaagne Sind, som forstod det Skete hurtigere
end selv fremragende Franskmænd.

Dette er Fædrelandskærlighed af moderne Art.
Det var ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free